Forside

Visninger: 5219

Mon vi skal have penge op af lommen?

På seneste byrådsmøde (29/2/2016) havde Enhedslisten et punkt på dagsordenen, hvor man udtrykte bekymring for, at den nylige vedtagne landbrugspakke kommer til at påvirke vandpriserne i Slagelse kommune. Se: her

Århus Kommune har bl.a. i forbindelse med vedtagelsen af landbrugspakken beregnet, at det her kan komme til at koste vandforbrugerne millioner af kroner, fordi landmænd, der ikke kan gøde deres marker i det omfang de ønsker det, iflg. loven skal økonomisk kompenseres.

For nylig har der været en lokal sag, hvor en vandboring i Bjergby Mark Vandværk er blevet forurenet med nitrat, og hvor man skal bruge penge på udskiftning af pumperør. Problemet med forurenede vandboringer med nitrat er altså ikke ukendt her i kommunen.

Enhedslisten foreslog derfor, at der blev foretaget en undersøgelse i Slagelse kommune, således at man som vandforbruger og kommune kender konsekvenserne af Landbrugspakken i vores område.

Forslaget kom til afstemning og her tegnede sig det samme miljøpolitiske billede lokalt som gælder landspolitisk.

Enhedslisten, SF og Socialdemokraterne stemte for en undersøgelse, medens ’Det blå’ flertal stemte imod.

Dermed står det hen i det uvisse, hvordan Landbrugspakken kommer til at påvirke vandpriserne i Slagelse Kommune og om vi skal have penge op af lommen p.g.a. de borgerlige partiers knæfald for Bæredygtigt Landbrug.

De borgerlige partier er ellers altid interesseret i om borgerne skal have penge op af lommen.

Men åbenbart ikke i denne sag.

Se også  Her er jorden mest belastet med sprøjtegifte

og  Dansk drikkevand er fyldt med gift