Nu kommer der igen bybusser i Korsør

Kategori: Arkiverede artikler
Publiceret: Fredag, 11. april 2014 12:12
Visninger: 2708

Nu kommer der igen bybusser i Korsør

Enhedslisten stillede på tirsdagens ( d.7.april) møde i Landistrikts-, Teknik – og Ejendomsudvalg (LTE) tre forslag til ”busplan 2013” og dermed også til bybusdriften i Korsør.

Det vigtigste forslag var, at der blev genindført bybusdrift på nordsiden af Skovvej. Det sker ved, at linie 460 fremover kommer til at få følgende forløb:

Casper Bangs Plads, Teilmanns Alle´, Nordvangen, Fjordvænget- Linde Alle´, Tyreengen og Nor Alle´.

Yderligere har Enhedslisten forlangt, og fået gennemført, at der i fremtiden skal være et sagligt belæg for omlægninger, lukninger eller nedskæringer af busruterne i Slagelse kommune. I fremtiden skal beslutninger af denne art bl.a. ske på baggrund af passagertællinger og brugeranalyser. Og ikke efter et skøn.

Enhedslisten ønskede også at se regnskaberne for den periode ”busplan 2013” har fungeret. Vi vil se om den reelt har givet besparelser, eller om der i stedet er sket en stigning i udgifterne til f.eks. Flextrans.

Men der foreligger ikke noget estimat før til efteråret.

Ændringerne i bybusplanerne vil blive implementeret i forbindelse med køreplansomlægninger til december i år.

Pva. Enhedslistens Miljø, transport og kulturudvalg

Niels Møller