Enhedslisten stiller ændringsforslag om sportskollegie

Kategori: Arkiverede artikler
Publiceret: Søndag, 27. april 2014 19:44
Skrevet af Johnny Gregersen
Visninger: 2387

Ændringsforslag til byrådsmødet d. 28.-4. punkt. 8.

Byrådet beslutter at lade LTE- udvalget undersøge alternative muligheder for et sportscollege.

Vi er ikke principielt imod at nogen forsøger at gå elitevejen og derved leve af deres hobby.
Principielt ser vi ikke nogen forskel på sport, cirkus og musik, det hele er en del af underholdningsindustrien, og afhængig af at der kommer tilskuere, det er jo ikke så sjovt at optræde for tomme huse. Hvis man skal være god og leve af det skal man træne ca. 10.000 timer., og det kræver faciliteter.
Vi ønsker ikke at forfordele nogen, ikke engang fodbold, selv om vi begge spiller.....

1. Ungdomsboliger
Der mangler 290 ungdomsboliger, men i Campus-udvalget har vi fået at vide, at unge vil bo i bymidten. Nu er Sygeplejeskolen planlagt til ungdomsboliger, og Alliancehaven er ved at blive tømt.
Allinacehaven er i øjebliket kun halvt udlejet (besigtiget 26.-4.-2014)
Ville det ikke være bedre at sælge Alliancehaven til boligselskabet for 100 millioner?
Når Alliancehaven er fyldt op, er de lave gule bygninger lige bag ved nye tribune ledige, så de sikkert kan købes for 1.kr af regionen.

2. Sportscollege hvad er det ?
Direkte oversat kan det være kollegium eller universitet. Er det så et kollegium eller er det en uddannelsesinstitution?
Eller er det et prestigebyggeri eller er det fødselshjælp til nyt FCV Sportsakademi?

3. Bredde/ elite er bygges 12 omklædningsrum, det passer lige nøjagtig til det antal elite-hold SBI har i fremtiden.
SBI har besluttet, at de ikke kan tage sig af så mange fodboldspillere, det betyder for ungdomsspillerne, at de kun kan spille i B73, for der er ikke andre klubber med ungdomshold i selve byen.
Til gengæld har B73 4 omklædningsrum og 2 11 mands træningsbaner til de nuværende 31 hold.
Hvor skal de være, dem der ikke er plads til i SBI ?

4. Istandsættelse af de eksisterende omkldningsrum vil kun koste et par millioner, Søndermarksskolen får banket gulve op og isoleret, det kan man også gøre her, og endda få tilskud fordi det er energirenovering.

5. Hvor stor en del af de 30 millioner går til boligerne, og hvor stor en del til omklædningsfaciliteter ?
Der er afsat 500 m2 til klubhus, hvem er det til ?

6. Hellere bad hver anden dag til de ældre end skattelettelser på 500 kr pr skatteyder.