Fortsæt Fodsporet

Kategori: Byrådet
Publiceret: Torsdag, 09. oktober 2014 07:49
Skrevet af Jørn Melchior Nielsen
Visninger: 1444


Undertegnede har besigtiget den ikke fuldførte strækning af Fodsporet til Slagelse station.
Det er ca 1 km. Fra mit medlemsskab af Landdistrikt, Teknik og Ejendomsudvalget ved jeg at en dobbeltrettet cykelsti koster nu 2700 kr pr. meter, så en fortsættelse af Fodsporet koster 2,7 millioner.
Undertegnede foreslår hermed, at Helhedsplansudvalget (Campus) forhandler med DSB om helt eller delvis nedlæggelse af spor 0 (som ikke bliver brugt) hele vejen til stationen, som bevirker, at der er plads til en dobbeltrettet cykelsti. De afgørende elementer er 2 broer der skal forceres, og her kan om nødvendigt laves lidt indskrænkning og trafiksikring, hvis DSB stiller sig på tværs og ikke vil nedlægge sporet.
Både DSB (flere kunder) og uddannelsesinstitutionerne Gymnasiet,Selandia og UCSJ vil få gavn af fuldførelsen, især hvis der etableres en "bycykel" ordning.
Helhedsplanudvalget forhandler i forvejen med DSB om en cykelbro over banen, som vil ende samme sted som Fodsporet, nemlig ved "Godset".
Hvor kommer pengene fra ? Helhedsplansudvalget har i år et budget på 20 millioner, så her er der rigeligt at tage af.
Eventuelt kan der suppleres med midler fra "Trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger" fra LTE-udvalget.

Med venlig hilsen
Jørn Melchior Nielsen
Ndr. Ringgade 39
4200 Slagelse

Medlem af Slagelse byråd for Enhedslisten.