Blev den rigtige fyret?

Kategori: Uncategorised
Publiceret: Tirsdag, 19. januar 2016 21:11
Visninger: 5364

Blev den rigtige fyret?

Medens hurrahistorierne præger Sjællandske forsider, sker bag de kommunale døre ting, som marketing- og kommunikationsafdelingen ikke har så stort hastværk med at få i medierne.

En fratrådt kommunaldirektør kan man nok ikke bagatellisere, og nyheden kan da også ses på kommunens hjemmeside.

Fyringen blev besluttet på økonomiudvalgsmødet den 18.1 og skyldes iflg. det skrevne ’ borgmester Stén Knuth og kommunaldirektør Søren Lund Hansen ser forskelligt på den fremtidige udvikling af Slagelse Kommune’. Skrevet på mere almindelig dansk: Samarbejdsvanskeligheder.

Venstresloganet på valgmateriale og halmballer ved kommunevalget ”Samarbejde nu” gælder ikke længere. Mon det nogensinde har gjort det?

Hvorom alting er, skal Slagelse igen igen ofre penge på en fratrædelsesordning i millionklassen.

Det med millionerne var et af de øvrige punkter på ovennævnte økonomiudvalgsmøde.

Punkt 4 omhandlede en budgetopfølgning på året 2015.

Se: http://polweb.nethotel.dk/Produkt/PolWeb/Sog/ShowFile.asp?p=slagelse07&ID=101799

Opfølgningen er interessant, idet der her tegner sig et klart billede af, hvordan økonomien i året 2015 vil lande for Slagelse kommune.

Der er flere spændende ting at tage fat på.

Den røde sprøjte har her valgt en interessant kurve ud. Udviklingen i Kassebeholdningen over de seneste år.

Kassebeholdning 

Det interessante er, at ser man på kassebeholdningen 1. januar 2014 og på beholdningen nu, er der brugt ca. 200 mio. kr.

Tidsrummet er specielt interessant, idet der i præcis den periode har været borgerligt styre i Slagelse Kommune.

Et styre der via deres flertal helt har kunnet styre udviklingen.

Den regnekyndige vil på figuren kunne se, at der trods alt stadig er ca. 400 mio. kr. i kassen.

Men her kommer næste diagram ind i billedet.

udvikiling bankkonti

Her ses, hvorfor det var så vigtigt at få kommunens kassekredit øget på byrådsmødet den 29. juni.

Under behandlingen blev det fra borgmesteren pointeret, at det var nogle politiske beslutninger, der lå til grund for forslaget om forøgelsen af kassekreditten.

Kurven viser, at allerede omkring marts måned 2015 blev kassekreditten overskredet.

Så det var pinligt nødvendigt at få kassekreditten hævet.

Hvornår kommer der så penge i kassen igen, kan man spørge.

I. flg. budgetorienteringen i 2017, hvor der budgetteres med en tilgang på 20 mio. kr. Men inden da er den tømt for 43 mio. kr. i 2016, og i årene 2018 og 19 budgetteres med en yderlig forringelse på tilsammen 53 mio. kr.

Hvornår mon vi ser resultaterne af alle ’De blå’s såkaldte investeringer?

Kunne det tænkes, at ’ borgmester Stén Knuth og kommunaldirektør Søren Lund Hansen ser forskelligt på den fremtidige udvikling af Slagelse Kommune’ skyldes noget af ovenstående.

Her mødes modsætningerne i allerhøjeste grad.

Et ualmindeligt overforbrug af skattekroner med milliongaver til højre og venstre contra en realistisk beskrivelse af tingenes virkelige tilstand.