Harmonisering

Kategori: En lille skarp
Publiceret: Tirsdag, 02. Juli 2019 12:29
Skrevet af Johnny Gregersen
Visninger: 7033

Harmonisering?

Borgmester John Dyrby Paulsen mener, at formandshonorarene i de kommunalt ejede selskaber skal harmoniseres således, at formanden for Slagelse Erhvervscenter bliver ligestillet med formændende i Korsør Havn og SK Forsyning.

Hermed mener han, at Slagelse Erhvervscenterformanden skal have øget sit honnorar med 100% til 153.000 kr.

Har han mon tænkt over, at en harmonisering også kunne være, at man halverede de to øvrige formænds honorarer til 76.500 kr.

Ud over at give en besparelse på det kommunale budget, kunne det måske også fremme det forhold, at motivationen for at være formand bliver af faglig interesse og ikke et kommunalt ben at gnave i.