Pressemeddelelse SF

Kategori: Læserbreve
Publiceret: Onsdag, 08. februar 2017 22:06
Visninger: 1340

Pressemeddelelse:

2. februar 2017

Helle Blak og Jørgen Grüner: Slagelse Kommune er ved at udvikle sig til en administrativ kolos

I Slagelse Kommune er antallet af offentlige ansatte side fra 2010-2016 faldet med 627 fuldtidsstillinger. Det er sket i en periode hvor antallet af borgere er steget med 665 personer, så vi i 2016 var 78.140 borgere i Slagelse Kommune.

Det er især på skole og dagtilbudsområdet, at man har måttet bære nedskæringerne. Her er antallet af lærere og pædagogisk personale reduceret med ca. 24%. I samme periode er antallet af akademikere forøget med 62%. Denne udvikling i kommunens personalesammensætning kan på ingen måder undskyldes med fald i børnetal eller andre objektive begrundelser. Det skyldes en vedvarende centralisering.

Helle Blak, spidskandidat for SF i Slagelse Kommune mener, at Slagelse Kommune er ved at udvikle sig til en administrativ kolos. ”Centralisering synes at være svaret på alle problemer i Slagelse Kommune” siger Helle Blak. ”Så mens lærere og pædagoger kæmper for at levere gode resultater på dagtilbuds og skoleområdet, dynges de til af koncepter, kvalitetsrapporter og andre centralt formulerede effekt og resultatmålinger, der kan dokumentere at administrationen har satset på de rigtige løsninger” – ”Det er en helt skæv udvikling”, mener Helle Blak.

Vi har i SF undersøgt kommunens personalesammensætning. Jørgen Grüner, der ligeledes er kandidat for SF Slagelse, har via Kommunernes og Regionernes Løndatakontor og Danmarks Statistik set nærmere på personalesammensætningen i Slagelse Kommune.

Udviklingen i personalesammensætningen i Slagelse Kommune, viser at vi bruger de sparsomme offentlige midler forkert”, mener Jørgen Grüner. ”I SF tror vi på, at vi skal lade de fagprofessionelle være med til at udvikle kommunens mange tilbud”. ”Vi skal have tilliden tilbage til vores institutionsledere”. ”De smarte indkøbsordninger og centrale administrationsløsninger er ikke svaret på udviklingen af den offentlige velfærd. Det medfører kun dobbeltarbejde og unødvendige dyre indkøb”.

I SF glæder vi os til, at det nu bliver synligt, at Slagelse Kommune i stedet for offentlig velfærd bruger skatteydernes kroner på administration og unødvendige rapporter”.

De kommende år skal vi have vendt udvikling. Vi skal igen have fokus på de borgernære velfærdsydelser”, siger Helle Blak og Jørgen Grüner, der ser frem til byrådets videre behandling af personalesammensætningen i Slagelse Kommune.

 

For uddybende kommentarer kontakt:

Helle Blak                        Jørgen Grüner

20 87 53 83                     23 92 47 76

 

 

 

laereakad

 

ansatbefo

 

sosu