Gør SK-Forsyning grøn

Kategori: Læserbreve
Publiceret: Mandag, 09. april 2018 22:18
Skrevet af Jørn Melchior Nielsen
Visninger: 1147

Gør SK-Forsyning grøn.

Bodil Knudsen roser samarbejdet med de borgerlige i SK-Fosynings  bestyrelse. Om hvad ? Bestyrelsen har indtil nu været helt sort, og IKKE varetaget forbrugernes interesser eller lavet grøn omstilling. Bestyrelsen har siddet på hænderne og pengene er forsvundet til Skat. I stedet for at optage lån til financiering har selskabet skrabet penge ind, og derved været nødt til at betale skat. Man skal selvfølgelig betale skat når det er berettiget, men her har bestyrelsen været helt inkompetent. I de sidste 5-6 år har SK-Forsyning betalt ca. 60 millioner i skat. Det er mange penge pr. forbruger. Jamen, de har bygget halmvarmeværker...Halm bør pløjes ned, så der ikke er behov for kunstgødning...I stedet burde man have satset på vandbaseret solvarme som så mange andre fjernvarmeselskaber her i landet. Der er masser af arealer f.eks. i Halskov. Jamen nu kommer der solcellestrøm.....ja, fra Danapak som producerer helt kommercielt og scorer profitten. Hvorfor sætter SK-Forsyning og kommunen ikke solceller (eller solvarme) paneler op hele vejen fra Skovse til Halskov. Der er sat glas-støjdæmpning op, på noget af strækningen ved Antvorskov. Hvorfor er det ikke solceller ? Prisen ville stort set have været den samme. SK sælger kun sort strøm, hverken sol eller vind, ingen grøn egenproduktion Der bør opsættes vindmøller op på Stigsnæs på kommunal jord.
SK har ført grundløs betonpolitik med tvungen kloakering overfor lokale grundejere, for at pumpe vandet kilometervis til rensning, selv om der ikke har kunnet påvises forurening. Så det bliver spændende at se om der ikke kommer lidt ændringer med den nye bestyrelse.
Jørn Melchior Nielsen Engsnarreskellet 5 Frølunde Fed 4220 Korsør