Frejatale1. maj

Kategori: Læserbreve
Publiceret: Fredag, 03. maj 2019 19:51
Visninger: 947

Frejas tale

1. maj tale

Mange tak fordi jeg måtte komme - Det er jeg meget beæret over.

Jeg står her i dag ikke kun som byrådsmedlem og kandidat til eu-parlamentet. Jeg står her også i dag som arbejder. Jeg har kun været på arbejdsmarkedet i 12 år som uddannet, men jeg er bekymret, når jeg ser på mig selv og mine kollegaer. Kan vi virkelig holde til et helt arbejdsliv, nu når pensionsalderen stiger og stiger? Kan vi holde til et arbejdsliv, hvor profitten er vigtigere end vores arbejdsforhold? Jeg har set flere af mine kollegaer få stress. Jeg har også oplevet det på egen krop. Vi skal nå mere på kortere tid, med færre ansatte og for færre penge. Dette er et ekstrem pres, som de færreste kan holde til i længden. Vi har derfor brug for at der kommer et nyt syn på arbejdskraften. Ved at bruge flere penge på nok arbejdskraft og ordentlige vilkår, vil vi præstere bedre og i flere år uden nedslidning. For nedslidte bliver vi, som det er nu. Om det er hårdt fysisk arbejde, dårligt psykisk arbejdsmiljø eller som jeg fra et arbejde, hvor trusler og vold kan være en del af hverdagen, så har vi alle risiko for at blive nedslidte. Vi bliver derfor nød til at stoppe den stigende pensionsalder, så vi alle kan få en værdi pension. En pension, hvor der er plads og mulighed for at nyde livet uden sygdom. En pension, hvor vi har overskud til vores børnebørn og lære dem om de demokratiske værdier, som 1. maj repræsenterer. 

Jeg har hørt mange sige, at 1. maj ikke er nødvendig længere. Vi har jo fået vores rettigheder. Men med den retning som bliver sat i politik i dag er bekymrende. Er vi ved at sætte vores alle sammens velfærd på spil? Vi må aldrig glemme den kamp vores forældre, bedsteforældre og oldeforældre kæmpede for os. Vi må ikke lade deres kamp være spildt. Vi skal værne om vores rettigheder. Også de rettigheder vi har, når vi bliver syge og ikke længere kan arbejde. Igennem de sidste år er uligheden steget. Nogle bliver rigere og rigere, mens andre bliver fattigere og fattigere. I Danmark lever 64.500 børn i fattigdom - I Slagelse kommune er tallet 1210 børn. Intet barn burde i et velfærdssamfund, som vores, vokse op i fattigdom. Vi kan alle tænke os til, hvilke konsekvenser det har for dem - socialt, fagligt og arbejdsmæssigt. Vores sundhedsvæsen bliver udhulet og dem, som har råd vælger en privat sundhedssikring, så de kommer foran i køen - lidt ligesom en tur i Disneyland. Hvis man har penge, kan man snyde foran. Det bør vi ikke acceptere og vi bør derfor også kæmpe for syge og arbejdsløses rettigheder. Vi kan alle blive syge eller miste vores arbejde, så det er også en kamp for vores egen fremtid. Vi skal derfor støtte og beskytte fagforeningerne, så de kan gå ud og kæmpe for os. 

En af de ting, som fagforeningerne allerede kæmper for er sikring af ordentlig løn og vilkår for alle. Vi står over for at der mangel på arbejdskraft i flere fag. I de kommende år vil er store generationer være på vej på pension. Flere kommune har allerede nu problemer med at skaffe social- og sundhedsassistenter. Vi har derfor brug for hjælp udefra. Vi må ikke forhindre god arbejdskraft i komme til Danmark, men vi skal forhindre, at de arbejder under dårligere vilkår end os andre. For at forhindre social dumping bør vi som land kræve, at overenskomster gælder for alle. Vi skal ikke ende som flere tyskere i dag er endt og blive et land, hvor et begreb som Working Poor eksisterer. Vi skal som land kræve, at EU går foran og sikre arbejdernes vilkår - at menneskets rettigheder som arbejder går forud for den fri bevægelighed og virksomheders indtjening.

Nogle virksomheder spekulerer i at deres indtjening kommer dem selv til gavn og ikke samfundet. Hvis vi ønsker et bedre samfund, må vi alle tage del i det - også dem som tjener mest. Vi bør derfor som land kræve, at alle selskaber betaler skat i det land, hvor de har en indtjening - og dermed blive en del af fællesskabet. Som nyt byrådsmedlem i nabokommunen Næstved lærte jeg hurtigt, at mange af de gode drømme og håb vi har som Byråd for vores kommune ikke kan leves ud i virkeligheden. Fx ønsker vi ikke at handle med firmaer, som ligger i skattely. Det kan vi dog ikke undgå. EU-regler om udbud gælder også i kommuner. Vi kan ikke stille en betingelse om at firmaer skal betale skat før vi vil handle med dem. Vi skal vælge ud fra et økonomisk synspunkt alene. Og så længe EU ikke laver en reel sortliste over lande med skattely, så kan vi ikke undgå handel med usociale selskaber. Som det er nu, så kommer lande af listen lige så snart de siger, at de nok skal gøre det bedre - de skal ikke engang vise at de gør det. Tænk hvis det foregik på samme måde på det danske arbejdsmarked. Jeg kunne lave ulovlige magtanvendelser hver dag og fortsat få lov til det, så længe jeg lovede, at jeg ville forsøge at gøre det bedre. Nej, den var vist ikke gået - og heldigvis for det. 

Heldigvis lever vi i et godt demokratisk land, hvor ytringsfriheden gælder for alle - også dem vi ikke er enige med. Vi kan ikke komme uden om, at der lige om lidt er to valg - eu-parlamentsvalget og folketingsvalget - nu med et nyt parti. Det er derfor vigtigt, at vi som arbejdere råber op i valgkampen og sikrer at den også kommer til at handle om vores rettigheder, vores nedslidning og vores pension. Vi skal blive ved med at forlange at politikerne på borgen og i EU arbejder samme vej, så vi ikke oplever i valgkampen at nogle siger en ting om EU, mens deres partifæller i folketinget stemmer imod selv samme tiltag - fx er de fleste partier i medierne enige om, at skattely er noget skidt, som skal bekæmpes, men for to måneder siden var det kun to partier, som stemte for at ændre i udbudsreglerne, så vi ikke længere er tvunget til at handle med lande i skattely.

Idag skal vi fejre de tidligere kampe og sejre, som nogle af jer var med til - og så skal vi fyldes af mod og energi til at fortsætte og kæmpe videre. 

I må derfor have en rigtig god kampdag og tag kampgejsten med ind i valgkampen. TAK.