Sandheden, eller hvad?

Kategori: Læserbreve
Publiceret: Tirsdag, 01. marts 2022 15:23
Skrevet af Redaktionen
Visninger: 1537

Sandhed, - eller hvad?

I krig er det første offer som bekendt sandheden.

Sjællandske bringer i dagens avis (1.3) nyheden om, at der skal spares 17 mil. kr. på Ældreområdet i Slagelse.

I november havde vi som bekendt kommunalvalg, og her i Slagelse havde Ældre Sagen i den forbindelse arrangeret 3 vælgermøder om den kommende ældrepolitik.

Her deltog jeg i panelet blandt de opstillede kandidater i alle 3 møder.

På de 3 møder var der ingen, INGEN, af deltagerne fra de politiske partier der så meget som med ét ord nævnte, at der fremover skulle ske besparelser på ældreområdet. Tværtimod.

Der var der mange løfter fra alle om fremtidig at skabe en langt bedre ældrepleje i Slagelse. Ikke mindst fra de partier, der også påberåbte sig stor kommunaløkonomisk indsigt før valget, og som fik overdraget ansvaret for at føre valgløfterne ud i livet.

Nu er der pludselig kommet andre planer for de ældre i Slagelse.

I krig og kamp er det første offer sandheden.

Det gælder åbenbart også i en kommunal valgkamp.

Johnny Gregersen

Konge-Åsen 19

Skælskør