Følgende er sendt til den lokale verdenspresse
Rynkeby er ikke et 100% økologisk foretagende. Jeg kan ikke bevise at Rynkeby medvirker til kræft med det er overvejende sandsynligt. For nyligt blev der vist en undersøgelse i TV fra det område i det område i Sydamerika hvor sojaen til de danske grise bliver dyrket. Der blev anvendt store mængder Round-up, og der var mange, mange flere kræfttilfælde end før anvendelsen af Round-up.
Så det er overvejende sandsynligt at Round-up giver kræft.
Der kan nu også måles pestidider i de danske børn, og 7 ud af 10 ikke økologogiske frugter der sælges i Danmark indeholder pesticidrester. Det er almindeligt anerkendt at pesicider forårsager kræft bl.a. Leukemi, så det burde være forbudt at anvende. I stedet for at mærke fødevarer med at de er økologiske burde der mærkes med hvorfor en fødevare ikke er økologisk.
Hvordan kan jeg tillade mig at stille spørgsmålstegn ved cykelturen til Paris ?. Selvfølgelig er det godt at der samles ind til de kræftramte børn. Stor ros til min ven i snart 40år Poul Arne Buur, og god tur. Men burde der ikke være krav til de virksomheder der reklameres for ? Rynkeby ejes 100% af Arla, og i deres CSR rapport skriver de, at de har haft problemer med at skaffe økologisk frugt, men desværre ikke målsat, hvor meget økologisk drift man ønsker. Både forbrugere og forhandlere bør stille krav om 100% økologisk drift.
Jeg har nu haft kræft i 2 omgange og lige overstået 37 strålebehandlinger på Rigshospitalet og afventer den endelige dom om 2 måneder. Jeg er fantastisk glad for den behandling jeg har fået, og glad for at man i Danmark får denne behandling helt gratis. Jeg har også mødt kræftramte børn, og tænker hver gang, at måske kunne dette tilfælde have været undgået ved en skrappere miljølovgivning.
Den nye fødevareminister går foran i kampen for økologi og bedt samtlige borgmestre i Danmark om at sørge for at al kommunal jord omlægges til økologisk drift. Så jeg spørger hermed borgmesteren om han har svaret på ministerens brev ?
Med venlig hilsen
Jørn Melchior Nielsen
Ndr. Riggade 39
4200 Slagelse
Medlem af Slagelse byråd for Enhedslisten