Rejsebrev fra Ghana

Kategori: Læserbreve
Publiceret: Søndag, 15. januar 2017 10:52
Skrevet af Johnny Gregersen
Visninger: 1385

Rejsebrev fra Ghana

Redaktionen har modtaget nedenstående rejsebrev fra Enhedslistens byrådsmedlem i Slagelse.

Jørn Melchior befinder sig i øjeblikket på orlov fra byrådsarbejdet i Ghana.

Det gik også den blå vej ved Ghanas præsindentvalg i december.

JJ Rawlins tog magten sammen med “Young Officers” sidst i halvfjerdserne for at afskaffe korruptionen, derefter frie valg, men stadig korruption, så tog de magten igen, lavede ny forfatning, stiftede NDC (Socialdemokrati) og JJ, som han kaldes, blev valgt til præsident  2 perioder, som er maximum.

Ghana har siden nok været Afrikas mindst korrupte land. Præsidenterne har siden skiftet frem og tilbage som i USA. Op til valget havde NDC præsindentposten, men der er stadig en del brune kuverter, så JJ valgte at bryde med NDC, fordi der ingen forandring sker...Lidt lige som Helle T svigtede, og Hillary (mere af det samme). Det betød at stemmetallet svingede 10% til NPP (som er de blå). Så i lørdags blev den nye præsident indsat. Ingen uroligheder...bortset fra en brændt bil.

Det er lige nu 100 år siden at Danmark solgte de Vestindiske øer til USA. Min farmor kunne tydeligt huske det. 25 millioner $ for 100.000 mennesker fragtet af Danmark fra Ghana, hvor kun halvdelen overlevede, andre 50.000 blev leveret af andre lande som England, Holland, Portugal og Spanien.

Nogen siger, at det hele er for længe siden til der skal gøres noget. Jamen, der ikke noget at leve af på Virgin Islands, som det hedder nu, bortset fra rom. Sukkerproduktionen gav jo allerede underskud for 100 år siden efter sukkerroens magtovertagelse i Europa, derfor blev øerne solgt. Pengene burde være givet til de sorte, så kunne de selv bestemme hvor de ville rejse hen eller blive der. Det minder lidt om Palæstina....

I Ghana glemmer man heller ikke, på hele kystlinien på 500 km blev der bygget 50 borge til udskibning af slaver. Mange af dem er der endnu. Her lidt fakta:

http://www.jmarcussen.dk/historie/hart/rejser/guinea/guineahist.html

Jeg kan ikke bevise det, men det ser ud som om, at der er foregået en etnisk udrensning, jeg er 173 cm høj, men de fleste ghanesere er mindre end mig...kun de store stærke er blevet eksporteret....engang imellem møder jeg dog nogen kæmper, og som regel spiller de basketball.

Ghana er bidt af fodbold mere end Danmark, landsholdet hedder “Black Stars” , kvinderne “Black Quens”, hvor U17 kvinderne nåede til kvartfinalerne ved VM sidste år.

De følger de ghanesiske præstationer i Europa, også i Danmark. Halvdelen er Chealsea fans, selv om anføreren er rascist.

Ghaneserne er meget imødekommende og venlige, men mange lever i forestillingen om Eurpa som det forjættede land.

Lad mig slutte denne gang med en lokal vittighed:

Den ældste søn blev sendt til Europa, for pengene voksede ud af murstene på husene. Efter nogen tid bad han om den næsteældste søn skulle komme og hjælpe ham. Han brokkede sig vældigt da han fandt ud af, at pengene ikke voksede ud af husene. Den ældste søn svarede, at nu var de 2 til at fortælle historien, for ingen ville tro det, hvis det kun var ham der fortalte det derhjemme.

 ghanaøl

Billede af “Root Extra” øl lavet af kasawa, en slags kartoffel,

smager dejligt lidt classic agtig.