Folkemøde eller politisk teater?

Kategori: Nyheder
Publiceret: Søndag, 19. juni 2016 11:11
Visninger: 1494

Folkemøde eller politisk teater?

Folkemødet er slut.

Straks efter at Folketinget var gået på sommerferie startede Folkemødet på Bornholm.

Her skal politikerne mødes med folket for at styrke demokratiet.

En delegation fra Slagelse Kommune er også igen i år taget til folkemødet. Så må vi se, hvor stor en del af Slagelses folk de har mødt der.

Sidste år blev det oplyst, at en lignende udflugt kostede cirka 325.000 kroner for 12 politikere og 11 administrative medarbejdere, når man medregnede aktiviteter på Folkemødet, transport, indkvartering, forplejning og diæter.

Værdien, af det arbejde, der ikke blev udført i fraværsperioden i Slagelse er derimod ikke oplyst.

Argumentationen for at deltage i folkemødet er i.flg. nogle de deltagende politikere, at skabe kontakter således, at Slagelses erhvervsliv kan vækste og kommunen kan profilere sig udadtil.

Effekten er desværre ikke altid lige til at se – eller måle. I ugens løb er effekten af folkemødet dog blevet kommenteret af Asbjørn Sonne Nørgaard, der er professor i statskundskab på Syddansk Universitet. Kommenteret med følgende overskrift:

Professor: Folkemøde er skuldergnubberi og teater Se artiklen her.

Baggrunden for udtalelsen var ikke grundet i Slagelses deltagelse, men i en række fynske kommuners, men effekten er nok den samme.

Hvad udflugten til Bornholm i år har kostet Slagelses skatteborgere bliver interessant at høre.

Specielt nu, når der er en debat i medierne om Slagelses alvorlige økonomiske situation.

Mon pengene kunne være brugt til noget andet?

F.eks. at højne undervisningsniveauet, som begge kommende borgmesterkandidater (på papiret) vægter så højt.