Vis # 
Titel Skribent Visninger
Cirkus 712
Trykfejl 2872
Gæt en politiker 2 885
Gæt en politiker Skrevet af Johnny Gregersen 1132
Ny

Penge til børnefamilierne, - eller hvad?

Byrådet vedtog i enighed den 27. april, at børnefamilierne skulle kompenseres 100 procent for manglende service i daginstitutionerne og øvrige dagtilbud i genåbningsperioden fra april til maj, det vil sige fuld tilbagebetaling. Den beslutning var Enhedslisten en del af og meget tilfreds med. Efterfølgende har byrådets børne- og ungeudvalg truffet en fedtet beslutning om, at det kun er en lille gruppe forældre, der skal have penge tilbage.

De fire partier i udvalget - S, V, DF og SF - har fedtet med pengene, så i hundredvis af børnefamilier bliver snydt for tilbagebetaling for den periode, hvor der ikke har været plads til alle børn.

Udvalgsformanden fra SF forklarede baggrunden for den manglende tilbagebetaling med, at man også skulle holde hånden under økonomien i daginstitutionerne, men udvalget har med sin beslutning ikke tilført en eneste krone til daginstitutionerne. Derudover vil tilbagebetalingen til forældrene ikke påvirke daginstitutionernes økonomi, eftersom pengene tages fra kommunens kasse i første omgang med efterfølgende kompensation fra staten i et eller andet omfang.

Med den beskedne tilbagebetaling rammer Slagelse kommune sig selv og de øvrige 97 kommuner inden de kommende forhandlinger mellem kommunerne og regeringen om størrelsen af kompensationen fra staten. Nu kommer der lokalt til at mangle cirka fire millioner kroner, som kunne have givet efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser. Det er uheldigt for lokalsamfundet i en meget alvorlig økonomisk situation.

 

Thomas Clausen

Byrådsmedlem for Enhedslisten

Hjælp til Slagelsevirksomheder

Slagelse kommune fremrykker sine betalinger til virksomhederne for leverede varer og tjenesteydelser, ikke mindst af hensyn til små, lokale virksomheder og selvstændige samt deres ansatte.

De ledende kræfter i Venstres byrådsgruppe har i et indlæg i Sjællandske takket en masse mennesker for at holde Danmark og kommunerne oven vande i disse virustider, inklusive tak til statsministeren og egen partiformand. Det skal der også være plads til, men der var ingen tak til Slagelses borgmester. Måske var det en forglemmelse. Borgmesteren gør ellers en stor indsats for at holde Slagelse kommune oven visse vande.

I forbindelse med forberedelsen af byrådets økonomiudvalgsmøde mandag den 16. marts foreslog jeg på vegne af Enhedslisten borgmesteren, at kommunen skulle fremrykke sine betalinger til virksomhederne for leverede varer og tjenesteydelser, ikke mindst af hensyn til små, lokale virksomheder og selvstændige.

Det er måske en selvfølge, men i andre kommuner er man lidt langsom med at komme i gang. Svaret fra borgmesteren var, at det var sat i værk i Slagelse, og at jeg på daværende tidspunkt var den eneste, der havde foreslået det. Lidt spøjs oplevelse.

Af en orientering fra kommunale embedsmænd fremgik det efterfølgende, at der var fremrykket udbetalinger for 14 millioner kroner, samt at der ville blive fremskyndet bogføring af regninger for 80 millioner kroner. Det kan måske hjælpe lidt rundt omkring.

Jobcentret er også stærkt opsat på at hjælpe virksomheder med information om Folketingets forskellige tiltag på arbejdsmarkedet, inklusive oplysning om de øgede muligheder for arbejdsfordeling samt sikring af lærlinges uddannelse med videre.

Thomas Clausen

Byrådsmedlem for Enhedslisten

Formand for Social- og Beskæftigelsesudvalget

Et stort skridt fremad

Flere borgere får tildelt førtidspension. Det er et socialpolitisk fremskridt, ikke mindst fordi mange af borgerne har været igennem meget langvarige og unødvendigt langvarige forløb på kontanthjælp og i ressourceforløb.

I Slagelse kommune ser tallene således ud for tilgang til førtidspensioner:

2016: 144

2017: 242

2018: 214

2019: 283

Kilde: jobindsats.dk.

I 2016 blev der indgået et budgetforlig mellem Venstre, DF, Liberal Alliance, SF og Enhedslisten om øget tilgang til førtidspension fra 2017. Dengang var det en udbredt opfattelse, at der ville blive tale om kort oprydning i ophobede sager, men det har vist sig, at det forholder sig anderledes. Der er tale om et stort efterslæb i Slagelse kommune i forhold til de kommuner, som Slagelse normalt sammenlignes med. Der er tale om et efterslæb på over 700 personer i tiårsperioden fra 2009 til 2018.

Der var fokus på social- og beskæftigelsesområdet under budgetforhandlingerne i 2019. I budgetaftalen for 2020 mellem Socialdemokratiet, SF, Liberal Alliance og Enhedslisten endte det heldigvis med fortsat fokus på tildelingen af førtidspensioner, ikke bare som en hensigtserklæring, men også med tilførsel af penge til området. I Enhedslisten glæder vi os over de tre andre partiers imødekommenhed på dette punkt.

 

Thomas Clausen

Byrådsmedlem for Enhedslisten