Helenetale

Helenes tale

Til arrangørerne vil jeg sige mange tak for at jeg må komme her i dag og holde 1.maj tale. Det er anden gang for mig. Her stod jeg også for to år siden, da der var kommunalvalg, og hvor jeg stillede op for Enhedslisten. Desværre hørte jeg ikke til den gruppe af kandidater, som kom ind i byrådet. 
Jeg vil også denne gang tale om arbejdsløshed, som desværre ikke har ændret sig til det bedre siden, nærmest tværtimod. Og der flyttes stadig ikke en krone fra rig til fattig, men hele tiden den anden vej rundt. Aldrig har der været længere mellem rig og fattig som nu. 
Der er behov for mere fælles ånd, en Robin Hood bevægelse og mere civil ulydighed på den gode måde – ja faktisk en revolution! Jeg drømmer om frihed fra slaveri, og med ret til at være en del af fællesskabet – herunder arbejdsmarkedet. I et samfund, hvor vi desværre har indrettet os efter en ide om, at bare vi har økonomisk vækst i samfundet, så bliver der sikkert nok til os alle. Vi ved alle fra vores egen hjemlige husholdning, at når udgifter og indtægter er nogenlunde lige, så har vi det godt. Der skal være balance. Og vores arbejdskraft skal belønnes, det kan vi egentlig også godt være enige om. Men hvis vi bare bliver ved med at producere mere og mere og mere, så kan vores lille klode ikke holde til det. 
Jeg har været inde på Danmarks Statistik og undersøge lidt omkring arbejdsmarked og indkomster. I Danmark findes 1090 ekstremt rige personer, dvs personer som tjener over 10 mio. kr. om året! Glædeligt er det, at det ikke kun er mænd…. 187 af dem er kvinder. Jeg er ikke misundelig, det er slet ikke det, jeg er bare så forarget over, at så mange har en så høj indkomst…. For det som de tjener, går jo et eller andet sted fra nogen andre. Og hvis jeg foretager samme søgning på året 1987, altså for over 30 år siden, var tallet på kun 59 personer, dvs antallet af ekstremt rige er faktisk 20 doblet.
Vi må kunne fordele goderne bedre, og det samme med hensyn til arbejdet.
Før kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet i 70-erne, var det normen, at manden hentede hyren hjem til hele familien, og kvinden stod for husholdning og børnepasning imens. Hele familiens husholdning blev finansieret af mandens løn. Så var det jo så nemt. Men nu ville kvinder til at realisere sig selv, dygtiggøre sig og tjene penge, som hun selv også frit kunne disponere over. De mest velfungerende
familier var vel de, hvor manden tjente pengene, kvinden planlagde og brugte dem, så der var nok til at få mættet alle munde inden måneden var omme. Man havde et godt samspil om at få enderne til at mødes. Bortset fra, at manden typisk høstede æren for veludført arbejde i samfundet, mens kvinden typisk ansås for at ødsle pengene væk, de penge som han havde tjent. Det er vigtigt at være bevidst om, at det at tjene sine egne penge giver selvrespekt, mens det at være afhængig af andres goodwill, gør en svag og utryg – medmindre man altså behandles med respekt for det arbejde, der så udføres i stedet, og som er ulønnet.
Da kvinderne i 70-erne kom ud på arbejdsmarkedet, ville de naturligvis have samme vilkår og antal timer. Og det gik jo hen og fordoblede en families indtægt, men havde vi egentlig brug for den øgning i indtægt? 
Og hvorfor tænkte ingen på at fordele det arbejde, der var? Var det mændene, der ikke ville give afkald på deres arbejde og dermed magt og løn? Eller var det kvinderne, der bare ville have det hele, fordi de mente, at de havde lige så meget ret til, og ville tjene lige så meget som deres mænd? Ingen tvivl om, at alle har haft deres grunde til at gøre som de har gjort, da penge jo desværre endnu er forbundet med en hel masse magt. Hvor penge jo i princippet kun er et middel til at kunne købe varer og tjenesteydelser for.
Enhedslisten vil have den ugentlige arbejdstid ned på 30 timer, og det vil så også være en halvering i forhold til hvor mange timer man havde i år 1900.
Hvis vi kunne deles om arbejdet, sådan at vi alle havde ret til at kunne få et arbejde. Stat og kommune skal i samarbejde etablere disse stillinger. Man kunne også kalde ordningen for Borgerløn med arbejde. For arbejdsløsheden rammer jo både høj og lav, det er jo ikke altid det er folk uden uddannelse, som ikke kan få arbejde. Der findes i dag højtuddannede, som kæmper for at finde et arbejde, og løber fra den ene projektstilling til den anden, for at få et levebrød.
Grundlovens paragraf 75 siger faktisk noget, som jeg synes er værd at tage op til overvejelse: Stk. 1. Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.
Denne paragraf tolkes på nuværende tidspunkt således, at der lægges vægt på, at dette tilstræbes, og at folk ikke har decideret ret til et arbejde. Men hvorfor tolkes det på denne måde? Vi kan jo se det som en formålsparagraf, hvor der bliver lagt
vægt på det med at fremme almenvellet i stedet. For det er jo både den enkelte og almenvellet, der lider under arbejdsløsheden. Og hvad er det egentlig for et samfund, der ødsler sådan med ressourcerne, udefra set, at man betaler folk for ikke at lave noget, eller for at stille op til spanking på jobcenteret og skrive ansøgninger døre op og stolper ned. Hvordan er det mon at komme her til landet som flygtning, og blive mødt af det system? Jeg tror, de tænker at vi er da godt åndssvage, og så går de ellers i gang med at lave forretninger på bedste beskub, mens vi sidder med hænderne i skødet. Og jeg har det da sådan for min del, jeg vil nærmest betale for at slippe for den ydmygelse, det er at stå i kø ved jobcenteret. Det er bare blevet værre og værre – og det er jo ikke uden grund, at der nu findes en Facebook gruppe og en bevægelse, som hedder Jobcentrets ofre. De har det slemt. Rigtig slemt. 
Hvorfor ikke skabe reelle og lige arbejdsvilkår til alle, så vi samtidig får produktions- og forbrugskulturen ned på et niveau, som kloden kan bære? Vi har brug for nytænkning i forhold til måden at indrette vores samfund på, og her er det at politikeren kommer ind, for det er igennem udviklingen af reglerne og politikken på området, at ændringerne kan finde sted. 
Hvis vi ser på befolkningstallene i Danmarks Statistik, så er vi ca 5,8 mio mennesker i Danmark. Heraf er de 3,7 i den arbejdsduelige alder (18-67). Af ordinært beskæftigede er vi i alt ca 2 mio, dvs kun 55% af den regulære arbejdsstyrke er i ordinært arbejde. Men hvad med de sidste 45%? Er det i virkeligheden ikke den halvdel af befolkningen, som nu er sat uden for arbejdsmarkedet, smidt ud af samfundet som menneskeligt affald. Så kan vi kalde det for overførselsindkomst, støttet beskæftigelse med eller uden løn, ledighedsydelse, fleksydelse, kontanthjælp eller integrationsydelse – vi er alle i samme båd, og det handler om at skaffe et levebrød. Vi har fået en underklasse, som har det langt værre end vi kvinder har haft det engang, fordi det er vores egen skyld…. At være kvinde er jo trods alt et mere legitimt vilkår i de fleste sammenhænge….
Vi har et jobcenter, som pisker de arbejdsløse gennem et umuligt system, hvor resultatet af bestræbelserne kun fører til stress og sygdom. Og når folk bliver syge, anerkendes det ikke af systemet. At få førtidspension i dag er en sjælden og nærmest glædelig begivenhed for mange mennesker, fordi de ofte har kæmpet i årevis for at få det. 
 
Mit forslag til hvordan vi kan løse udfordringen på en ret enkel måde, og hvor vi afskaffer arbejdsløsheden helt: 
Skab offentlige og ordinære småjobs til overenskomstmæssig løn, som alle kan få. Borgerløn med arbejde. Væk med alle løntilskuds, praktik og arbejdsprøvningsordninger. Omdan jobcentrene til at være formidlere af disse jobs, og ikke kontrollanter af hvorvidt de arbejdsløse er jobsøgende nok. For hvorfor ødsler vi sådan med vores menneskelige ressourcer, at vi lader varme hænder blive kolde af at stå derude og fryse? 
Hvis vi nu delte det arbejde vi har, så ville alle få en plads i samfundet, og dermed kunne få en chance for at bidrage til det fælles bedste. Ingen har glæde af at blive sat udenfor. Og en anden og meget væsentlig pointe er, at der vil kunne være flere voksne til at være hos vores børn, og give dem den opvækst og opmærksomhed, som de har behov for. Og der ville måske være færre, som bliver syge af stress og den evige jagt på de arbejdsløse. 
Erkend nu at arbejdsløshed er samfundsskabt, det er ikke den enkeltes problem, men et samfundsproblem, der skal løses!  
Tak for jeres opmærksomhed og hav en fortsat rigtig god 1. Maj !

Socialt tyveri

Debat

SLAGELSE: Artiklen i fredags om SAB og frasalg af boligafdelingen Schackenborgvænge i Slagelse til private investorer kalder på en reaktion. SAB udviser en ualmindelig stor »rettidig omhu« for at opfylde ghettoplanen ved at sælge hele 10 år, før fristen udløber. Hvorfor dog?

Har SAB ikke tænkt på, at en ny regering, eller dens parlamentariske grundlag, kunne have et andet syn på ghettoloven?

Socialdemokraterne vil kun en smule integration og tror fejlagtigt, at det kan opnås ved at rive gode boliger ned eller privatisere dem - ren Liberal Alliance-politik. Og hvad vil SF? Og de Radikale?

Vi i Enhedslisten vil bevare gode boliger og bevare dem på fællesskabets hænder. Integration bedres ikke af symbolpolitik som ghettoloven. Det koster dyrt at føre ghettoloven ud i livet, og en del af pengene stjæles direkte fra Landsbyggefonden og dermed lejerne, som bliver de store tabere i det her symbolpolitiske spil. Disse penge kunne i stedet bruges på de ungdoms- og ældreboliger, som SAB taler så varmt for.

Desuden mener adskillige forskere, at begreber som »ghettoer« og »parallelsamfund« er politikerskabte størrelser, som ikke giver nogen mening. Problemer i sociale boligbyggerier udspringer altid af de aktuelle, sociale forhold, og dem ændrer man ikke på ved at rive gode boliger ned eller sælge dem fra til private. Og er de grundlæggende etnisk diskriminerende kriterier i »ghettoloven« overhovedet forenelige med dansk ret? Det burde boligselskaberne sammen afprøve ved en retsinstans, inden de begynder at føre lovgivningen ud i livet.

Læge Bodil Steenberger

Bestyrelsesmedlem i Enhedslisten Slagelse

Slagelse hænger i klimabremsen

Debat

SLAGELSE: 70 procent reduktion i 2030 er målet for regeringsforhandlingerne i øjeblikket.

Det er resten af denne byrådsperiode plus to byrådsperioder mere…..

Enhedslistens forudsætning for at stemme på John Dyrby var, at der blev gjort noget ved den grønne omstilling, og der blev nedsat et udvalg til at fremme dette. Nu er der næsten gået to år siden kommunalvalget, og udvalget er IKKE kommet i gang med arbejdet. De har holdt et stiftende møde.

Med det tempo kommer Slagelse overhovedet ikke i mål i 2030.

Slagelse er IKKE blevet KlimaPlus kommune (kampagne fra Dansk Naturfredningsforening).

Danmarks Naturfredningsforening og Praktisk Økologi står bag initiativet »Giftfri have«. Ålborg, Furesø, Albetslund, Vordingborg og Høje-Tåstrup er tilmeldt.

Albertslund har IKKE brugt sprøjtegift siden 1998….

Der er ikke lavet nævneværdige grønne tiltag i denne byrådsperiode, selv om der er et såkaldt grønt flertal. Der bør være mindst et grønt tiltag på hvert eneste byrådsmøde, hvis målet skal nås i 2030.

Enhedslisten fik vedtaget 14 solcelleprojekter på kommunens tage i sidste byrådsperiode. Det har nu taget mere end fire år at få gennemført.

Engang blev der udarbejdet et grønt regnskab for kommunen, som blev nedprioriteret af blå blok i sidste byrådsperiode.

Engang havde kommunen en masse biler på el.

Roskilde har nu busser på el.

Det er på tide at komme i gang, som de unge demonstranter kræver.

SK-Forsyning er endelig kommet i gang med solvarme, men også her er der plads til forbedring.

Kommunen køber sort strøm af SK-Forsyning. Det bør ændres.

Bent Carlsen

Højen 26, Korsør

Tidigere formand Blik & Rør,

Slagelse Afd.

Medlem af Enhedslisten

Frejas tale

1. maj tale

Mange tak fordi jeg måtte komme - Det er jeg meget beæret over.

Jeg står her i dag ikke kun som byrådsmedlem og kandidat til eu-parlamentet. Jeg står her også i dag som arbejder. Jeg har kun været på arbejdsmarkedet i 12 år som uddannet, men jeg er bekymret, når jeg ser på mig selv og mine kollegaer. Kan vi virkelig holde til et helt arbejdsliv, nu når pensionsalderen stiger og stiger? Kan vi holde til et arbejdsliv, hvor profitten er vigtigere end vores arbejdsforhold? Jeg har set flere af mine kollegaer få stress. Jeg har også oplevet det på egen krop. Vi skal nå mere på kortere tid, med færre ansatte og for færre penge. Dette er et ekstrem pres, som de færreste kan holde til i længden. Vi har derfor brug for at der kommer et nyt syn på arbejdskraften. Ved at bruge flere penge på nok arbejdskraft og ordentlige vilkår, vil vi præstere bedre og i flere år uden nedslidning. For nedslidte bliver vi, som det er nu. Om det er hårdt fysisk arbejde, dårligt psykisk arbejdsmiljø eller som jeg fra et arbejde, hvor trusler og vold kan være en del af hverdagen, så har vi alle risiko for at blive nedslidte. Vi bliver derfor nød til at stoppe den stigende pensionsalder, så vi alle kan få en værdi pension. En pension, hvor der er plads og mulighed for at nyde livet uden sygdom. En pension, hvor vi har overskud til vores børnebørn og lære dem om de demokratiske værdier, som 1. maj repræsenterer. 

Jeg har hørt mange sige, at 1. maj ikke er nødvendig længere. Vi har jo fået vores rettigheder. Men med den retning som bliver sat i politik i dag er bekymrende. Er vi ved at sætte vores alle sammens velfærd på spil? Vi må aldrig glemme den kamp vores forældre, bedsteforældre og oldeforældre kæmpede for os. Vi må ikke lade deres kamp være spildt. Vi skal værne om vores rettigheder. Også de rettigheder vi har, når vi bliver syge og ikke længere kan arbejde. Igennem de sidste år er uligheden steget. Nogle bliver rigere og rigere, mens andre bliver fattigere og fattigere. I Danmark lever 64.500 børn i fattigdom - I Slagelse kommune er tallet 1210 børn. Intet barn burde i et velfærdssamfund, som vores, vokse op i fattigdom. Vi kan alle tænke os til, hvilke konsekvenser det har for dem - socialt, fagligt og arbejdsmæssigt. Vores sundhedsvæsen bliver udhulet og dem, som har råd vælger en privat sundhedssikring, så de kommer foran i køen - lidt ligesom en tur i Disneyland. Hvis man har penge, kan man snyde foran. Det bør vi ikke acceptere og vi bør derfor også kæmpe for syge og arbejdsløses rettigheder. Vi kan alle blive syge eller miste vores arbejde, så det er også en kamp for vores egen fremtid. Vi skal derfor støtte og beskytte fagforeningerne, så de kan gå ud og kæmpe for os. 

En af de ting, som fagforeningerne allerede kæmper for er sikring af ordentlig løn og vilkår for alle. Vi står over for at der mangel på arbejdskraft i flere fag. I de kommende år vil er store generationer være på vej på pension. Flere kommune har allerede nu problemer med at skaffe social- og sundhedsassistenter. Vi har derfor brug for hjælp udefra. Vi må ikke forhindre god arbejdskraft i komme til Danmark, men vi skal forhindre, at de arbejder under dårligere vilkår end os andre. For at forhindre social dumping bør vi som land kræve, at overenskomster gælder for alle. Vi skal ikke ende som flere tyskere i dag er endt og blive et land, hvor et begreb som Working Poor eksisterer. Vi skal som land kræve, at EU går foran og sikre arbejdernes vilkår - at menneskets rettigheder som arbejder går forud for den fri bevægelighed og virksomheders indtjening.

Nogle virksomheder spekulerer i at deres indtjening kommer dem selv til gavn og ikke samfundet. Hvis vi ønsker et bedre samfund, må vi alle tage del i det - også dem som tjener mest. Vi bør derfor som land kræve, at alle selskaber betaler skat i det land, hvor de har en indtjening - og dermed blive en del af fællesskabet. Som nyt byrådsmedlem i nabokommunen Næstved lærte jeg hurtigt, at mange af de gode drømme og håb vi har som Byråd for vores kommune ikke kan leves ud i virkeligheden. Fx ønsker vi ikke at handle med firmaer, som ligger i skattely. Det kan vi dog ikke undgå. EU-regler om udbud gælder også i kommuner. Vi kan ikke stille en betingelse om at firmaer skal betale skat før vi vil handle med dem. Vi skal vælge ud fra et økonomisk synspunkt alene. Og så længe EU ikke laver en reel sortliste over lande med skattely, så kan vi ikke undgå handel med usociale selskaber. Som det er nu, så kommer lande af listen lige så snart de siger, at de nok skal gøre det bedre - de skal ikke engang vise at de gør det. Tænk hvis det foregik på samme måde på det danske arbejdsmarked. Jeg kunne lave ulovlige magtanvendelser hver dag og fortsat få lov til det, så længe jeg lovede, at jeg ville forsøge at gøre det bedre. Nej, den var vist ikke gået - og heldigvis for det. 

Heldigvis lever vi i et godt demokratisk land, hvor ytringsfriheden gælder for alle - også dem vi ikke er enige med. Vi kan ikke komme uden om, at der lige om lidt er to valg - eu-parlamentsvalget og folketingsvalget - nu med et nyt parti. Det er derfor vigtigt, at vi som arbejdere råber op i valgkampen og sikrer at den også kommer til at handle om vores rettigheder, vores nedslidning og vores pension. Vi skal blive ved med at forlange at politikerne på borgen og i EU arbejder samme vej, så vi ikke oplever i valgkampen at nogle siger en ting om EU, mens deres partifæller i folketinget stemmer imod selv samme tiltag - fx er de fleste partier i medierne enige om, at skattely er noget skidt, som skal bekæmpes, men for to måneder siden var det kun to partier, som stemte for at ændre i udbudsreglerne, så vi ikke længere er tvunget til at handle med lande i skattely.

Idag skal vi fejre de tidligere kampe og sejre, som nogle af jer var med til - og så skal vi fyldes af mod og energi til at fortsætte og kæmpe videre. 

I må derfor have en rigtig god kampdag og tag kampgejsten med ind i valgkampen. TAK.