Afskaf arbejdsløshed

Afskaf arbejdsløsheden.

Arbejdsløsheden kan afskaffes helt ved en ny måde at beskæftige sig med den på. Ved at forstå mennesket i samfundet som en del af helheden. Der er brug for alle hænder, og alle ledige hænder koster. Nu hvor vi har så dyr en arbejdskraft, hvorfor bruger vi den så ikke fuldt ud?

I vores grundlovs paragraf 75 står der:

Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.”

Folketingets fortolkning af dette er, at samfundet skal arbejde sig hen imod at skabe rammerne for at enhver arbejdsduelig borger kan få sig et arbejde. Og i fortolkningen gøres en del ud af at pointere, at denne paragraf ikke giver ret til at få sig et arbejde. Hvilket jeg mener er en arrogant holdning overfor de arbejdsløse.

Jeg foreslår, at vi afskaffer arbejdsløsheden ved at skabe små jobs i det offentlige, jobs som svarer til dagpenge eller kontanthjælp i udgift, men som er på nedsat tid. Og der er masser af opgaver at løse, som ikke bliver løst i dag. Og det ville ikke koste samfundet en krone – tværtimod! Det ville give værdi, overskud og kvalitet!

De små jobs kan sammenlignes med vores nuværende løntilskudsjobs og andre aktiveringsforanstaltninger, men med den vigtige forskel, at det foregår på overenskomstmæssige lønvilkår. De nuværende løntilskudsordninger er ikke retfærdige økonomisk overfor den arbejdsløse. Man får ikke en ordentlig løn, i forhold til de timer, man arbejder. Og den tid man er i et løntilskudsjob tæller ikke med i forhold til at oparbejde ny dagpengeret. Og samtidig med at man er i aktivering skal man stadig søge arbejde.

De små jobs ville automatisk give vores samfund en tiltrængt mulighed for at skabe deltidsstillinger, som vil give plads til at eksempelvis børnefamilier igen kan blive familier med tid til børnene, eller at den enkelte kan skabe vækst udenfor arbejdstiden med både kulturelle, musiske eller kunstneriske aktiviteter, arbejde som frivillig i foreninger eller på anden vis skabe alt det, der ellers ikke er tid til efter et 7 til 4 job.

Værdien kan også være at højtuddannede herved får mulighed for at gøre brug af deres faglige kompetencer, og skabe forbedringer og udvikling i samfundet, i stedet for som nu at gå rundt og bruge deres faglighed på at skrive flot formulerede ansøgninger. Der er sikkert også ganske mange ufaglærte, som ville være glade for at feje gader, yde nærværende omsorg for ældre og børn, levere bedre og håndlavet mad til vores børn, skolebørn, syge og ældre. Og således få en betydning som samfundsborgere, og være vigtige medspillere på arbejdsmarkedet.

På højrefløjen bliver politikerne ved med at stramme reglerne for arbejdsløse, studerende og andre med overførselsindkomst. De glemmer, at uanset hvem man er, har man behov for et leveomkostningsgrundlag. Når man fjerner leveomkostningsgrundlaget, skaber man fattigdom. Vi skal ikke skabe fattigdom med så rigt et samfund som vi har. Vi skal skabe godt miljø og sunde, bæredygtige livsformer. Jobcentre, fagforeninger og A-kasser skal ændre kurs mod at skabe jobs, i stedet for at kontrollere den arbejdsløses søgen efter jobs. Og der skal vises tillid til, at folk gerne vil arbejde for pengene. Vi må væk fra mistænkeliggørelsen af de arbejdsløse, og gå ud fra, at alle gerne vil deltage i samfundets svinghjul.

Den offentlige forvaltning bliver dyrere og dyrere i takt med at arbejdsløsheden stiger, da arbejdsløshed koster i form af jobcentre, sygepenge, o.s.v. Hvorfor blive ved med at køre i det samme spor om og om igen? Vi er som samfund gået alt for vidt i at skjule et for os alle kæmpe problem, som er i færd med at fjerne fundamentet for vores velfærd.

Læg mærke til, hvilken succes der er forbundet med projekter som Café Backstage i Skælskør, hvor udsatte kan få lov til at være noget for nogen. Her ses det tydeligt, hvor meget det betyder for den enkelte at have noget at stå op til. Så hvorfor gør vi ikke mere for at skabe jobs? Som kunne være reelle. Hvorfor skal ikke alle være en del af fællesskabet?

Med venlig hilsen

Helene Gerup
Kandidat for Enhedslisten til Slagelse byråd 2017.

Klimakost kan gøre en forskel

Slagelse kommune: Byrådet vedtog på byrådsmødet 26. oktober sidste år at koble sig på KlimaPlus ordningen, som Danmarks Naturfredningsforening står for. Det var blot tredje gang, Enhedslisten stillede forslaget i den nuværende byrådsgruppe, men man siger jo også, at tredje gang er lykkens gang.

Slagelse var klimakommune fra 2009 til 2015, men droppede ud under det tidligere byråd. På trods af at det faktisk gik over al forventning med at efterleve kravene!

Jeg vil gerne slå et slag for, at Slagelse begynder at arbejde med økologisk klimakost. Selvfølgelig går vi efter guldet hos alle vores madleverandører, institutioner og kantiner (det økologiske guldmærke = 90-100% økologi), men vi kan samtidig arbejde for, at kostens sammensætning bliver mere klimavenlig. Og et andet og meget vigtigt aftryk vil der med denne proces også vise sig: Sundhedsfordelene.

Alt harmonerer så fint med de nye kostråd fra Fødevarestyrelsen, som lige er udkommet i januar.

En klimavenlig kost er en kost, der gennem produktionen belaster klimaet mindst muligt. Og plantekost bidrager som udgangspunkt positivt til CO 2-reduktionen via fotosyntesen, mens der ved kødproduktion (dyrets udånding gennem dets levetid) udledes CO 2 til atmosfæren.

Klimakost er altså en kost med mindre kød og mere grønt. Så enkelt kan det siges.

Dette betyder ikke, at vi alle skal blive veganere, men hvis vi ser på, hvordan kosten er sammensat, og begynder at regne lidt på det, er danskerne langt fra en klimavenlig OG ernæringsrigtig kost. Samtidig kan mange af vores livsstilssygdomme forebygges, ja ofte ligefrem kunne helbredes gennem en mere grøn og fornuftig sammensat kost. Og det er her, vi i Slagelse Kommune kunne gøre den helt store forskel, hvis vi ville.

Klima og sundhed spiller godt sammen, og det skal vi udnytte. Der er således flere fordele ved at se på klimakost og dets muligheder. Alle argumenter peger i den retning lige nu. Og med vores nye ordfører Mai Villadsen i spidsen for Enhedslisten, vil vi have alle forudsætninger for at kunne slå et slag for det på Borgen på samme tid, er jeg sikker på.

 

Helene Gerup, Enhedslisten i Slagelse

Omø Havnevej 43

Omø

Et markant socialt fremskridt

Flere mennesker i Slagelse Kommune får tilkendt førtidspension. 426 i 2020 mod 276 i 2019, 213 i 2018 og 234 i 2017. Enhedslisten fik afsat penge til flere førtidspensioner på budgettet for 2020, da borgmesteren manglede et mandat i at få en budgetaftale i hus. Pengene er fastholdt i budgetaftalen for 2021, og på det seneste møde i Social- og Beskæftigelsesudvalget var der enighed blandt partierne om at rose kommunens medarbejdere for at »få afklaret borgerne til førtidspension«.

Hvad der før var besværligt, er nu blevet nemmere for de mange mennesker, der er ramt af sygdom, fysisk eller psykisk eller måske begge dele.

De får nu afklaret deres sag efter måske mange års sagsbehandling.

Det er et markant socialt fremskridt, som giver folk mere ro om deres sociale situation og bedre økonomiske forhold.

Thomas Clausen

Byrådsmedlem for Enhedslisten

Formand for Social- og Beskæftigelsesudvalget

 

Guide, pressionsmiddel eller skjult partistøtte?

Så kom den årlige selvbestaltede karakterbog for kommunerne udgivet af Dansk Industri.

Rapporten angiver en placering for, hvor tilfreds de lokale virksomheder er med deres kommune på forskellige områder, som DI har valgt.

Slagelse er her placeret som nr. 81 ud af 93 kommuner, og alt efter, hvor man er placeret bliver disse placeringer politisk brugt til at rose eller ridse de lokale politikere.

I Slagelse kom der for 3 år siden et politisk systemskifte fra ’blå’ til ’rød’, og i denne periode er Slagelses placering iflg. DI af en eller anden grund dalet betragteligt. Men der er tilsyneladende ikke sket nogen ændringer i servicering af de lokale virksomheder?

Hvordan kan Slagelse så styrtdykke i den grad på 3 år?

Nogle vil måske påstå, at det skyldes, at der er kommet en socialdemokratisk borgmester i stedet for en fra Venstre, og det kan jo være et godt borgerligt indspark i den kommende kommunalvalgkamp.

Kigger man på de øvrige Sjællandske kommuner kan det ses, at de 4 bedst placerede kommuner er repræsenteret af ’blå’ borgmestre, medens de 4 lavest placerede er bestyret af ’røde’ borgmestre.

Der kunne derfor let drages den konklusion, at de ’blå’ er mere vellidt af virksomhederne, i forhold til de ’røde’.

En anden konklusion kunne være den, at ud over at give partistøtte i form af millioner til de fleste borgerlige partier, har Dansk Industri også her en mulighed for at give en skjult (gratis) partistøtte oveni millionerne. Husk, at det er en selvbestaltet undersøgelse som DI suverænt bestemmer udformningen og indholdet af.

Slagelse kommune etablerede i 2015 Slagelse Erhvervscenter a/s, hvis opgave bl.a. er at skabe en positiv kontakt til kommunens virksomheder.

Slagelse har årligt omkring 8 til 10 mil. kr. til køb af serviceydelser hos centret.

Man kunne måske bruge resultaterne i DI’s tilfredshedsundersøgelse til at konstatere, at Slagelses skatteyderkroner til SEC måske kunne være brugt bedre.

Indtil nu, har Slagelse betalt mellem 45 til 50 mil. kr. for SEC’s service, og 2021 og 2022 koster det yderligere godt 16 mil. kr.

Til orientering kan det nævnes, at Sorø, som er den bedst placerede kommune på Sjælland ikke har et erhvervscenter.

Et argument med, at hvis vi ikke havde Slagelse Erhvervscenter a/s ville det gå meget værre, duer vist ikke helt her.

Johnny Gregersen

Konge-Åsen 19

4230 Skælskør