Luk RGS på Stigsnæs

Luk RGS på Stigsnæs

RGS Nordic, som ligger på Stigsnæs, har nu eksisteret i over 30 år. Formålet har gennem alle årene været at oprense spildevand og anvende restproduktet »slam« til forskellige formål, for eksempel til at hælde ud på markerne som gødning.

De har indtil nu renset fem millioner tons spildevand. Men de seneste måneder har lugten altså været fæl. Min næse har reageret kraftigt og associeret til tankstationer eller dieselolie, og jeg har tænkt, det er ikke helt ok, det her. Jeg har sågar kunnet lugte det helt herovre på Omø, når vinden har blæst i den retning.

Der skal ikke udledes norsk spildevand eller andre forurenende stoffer i Agersø Sund. For når der pludselig ingen fisk er mere, på grund af den her slags virksomheder, så er det en katastrofe. Sagen om fiskene, der forsvinder fra Agersø Sund har fiskere fra både Agersø og Omø råbt op om i mange år. Men nu har de taget skeen i egen hånd og er gået sammen med Fiskeriforeningen om at få udarbejdet en rapport, som kommunens embedsfolk og RGS kritiserede på et temamøde den 28. januar. En rapport, som efter deres opfattelse er et urimeligt angreb på deres arbejde.

Men hvad har Slagelse Kommune så tænkt sig at gøre? Og hvori består miljøtilsynet? Ifølge RGS Nordics egen hjemmeside består kontrollen i:

»Vi dokumenterer, at vores behandling er effektiv og dette godkendes altid af miljømyndigheden, Slagelse Kommune, inden spildevandet tages ind til behandling.«

På RGS’ hjemmeside står der under FAQ, som svar på spørgsmålet om, hvorfor vandet ikke bare sendes retur til Norge, at: »Det er unødvendigt og ville ikke gøre nogen forskel. Vi renser vandet til 99,5 procent rent.« – men hvad med de resterende 0,5 procent? 5 millioner tons spildevand over 30 år bliver til 25.000 tons ren gift! Det mest utrolige er, at udledningen fortyndes med almindeligt drikkevand for at komme op på 99,5 procent renhed. Således spilder man flere millioner liter rent drikkevand på at få det til at se pænt ud på overfladen.

Jeg mener, RGS bør lukke deres virksomhed nu, indtil vi finder ud af, om RGS er ansvarlig for de manglende fisk i Agersø Sund. Hvis det er tilfældet, skal virksomheden rense op efter sig. Og fiskerne på både Agersø og Omø skal kompenseres for tab af indkomstkilder. Fiskene skal tilbage i Agersø Sund.

Helene Gerup

Enhedslisten i Slagelse

Omø Havnevej 43

Omø

 

Klimakost kan gøre en forskel

Slagelse kommune: Byrådet vedtog på byrådsmødet 26. oktober sidste år at koble sig på KlimaPlus ordningen, som Danmarks Naturfredningsforening står for. Det var blot tredje gang, Enhedslisten stillede forslaget i den nuværende byrådsgruppe, men man siger jo også, at tredje gang er lykkens gang.

Slagelse var klimakommune fra 2009 til 2015, men droppede ud under det tidligere byråd. På trods af at det faktisk gik over al forventning med at efterleve kravene!

Jeg vil gerne slå et slag for, at Slagelse begynder at arbejde med økologisk klimakost. Selvfølgelig går vi efter guldet hos alle vores madleverandører, institutioner og kantiner (det økologiske guldmærke = 90-100% økologi), men vi kan samtidig arbejde for, at kostens sammensætning bliver mere klimavenlig. Og et andet og meget vigtigt aftryk vil der med denne proces også vise sig: Sundhedsfordelene.

Alt harmonerer så fint med de nye kostråd fra Fødevarestyrelsen, som lige er udkommet i januar.

En klimavenlig kost er en kost, der gennem produktionen belaster klimaet mindst muligt. Og plantekost bidrager som udgangspunkt positivt til CO 2-reduktionen via fotosyntesen, mens der ved kødproduktion (dyrets udånding gennem dets levetid) udledes CO 2 til atmosfæren.

Klimakost er altså en kost med mindre kød og mere grønt. Så enkelt kan det siges.

Dette betyder ikke, at vi alle skal blive veganere, men hvis vi ser på, hvordan kosten er sammensat, og begynder at regne lidt på det, er danskerne langt fra en klimavenlig OG ernæringsrigtig kost. Samtidig kan mange af vores livsstilssygdomme forebygges, ja ofte ligefrem kunne helbredes gennem en mere grøn og fornuftig sammensat kost. Og det er her, vi i Slagelse Kommune kunne gøre den helt store forskel, hvis vi ville.

Klima og sundhed spiller godt sammen, og det skal vi udnytte. Der er således flere fordele ved at se på klimakost og dets muligheder. Alle argumenter peger i den retning lige nu. Og med vores nye ordfører Mai Villadsen i spidsen for Enhedslisten, vil vi have alle forudsætninger for at kunne slå et slag for det på Borgen på samme tid, er jeg sikker på.

 

Helene Gerup, Enhedslisten i Slagelse

Omø Havnevej 43

Omø

Et markant socialt fremskridt

Flere mennesker i Slagelse Kommune får tilkendt førtidspension. 426 i 2020 mod 276 i 2019, 213 i 2018 og 234 i 2017. Enhedslisten fik afsat penge til flere førtidspensioner på budgettet for 2020, da borgmesteren manglede et mandat i at få en budgetaftale i hus. Pengene er fastholdt i budgetaftalen for 2021, og på det seneste møde i Social- og Beskæftigelsesudvalget var der enighed blandt partierne om at rose kommunens medarbejdere for at »få afklaret borgerne til førtidspension«.

Hvad der før var besværligt, er nu blevet nemmere for de mange mennesker, der er ramt af sygdom, fysisk eller psykisk eller måske begge dele.

De får nu afklaret deres sag efter måske mange års sagsbehandling.

Det er et markant socialt fremskridt, som giver folk mere ro om deres sociale situation og bedre økonomiske forhold.

Thomas Clausen

Byrådsmedlem for Enhedslisten

Formand for Social- og Beskæftigelsesudvalget

 

Guide, pressionsmiddel eller skjult partistøtte?

Så kom den årlige selvbestaltede karakterbog for kommunerne udgivet af Dansk Industri.

Rapporten angiver en placering for, hvor tilfreds de lokale virksomheder er med deres kommune på forskellige områder, som DI har valgt.

Slagelse er her placeret som nr. 81 ud af 93 kommuner, og alt efter, hvor man er placeret bliver disse placeringer politisk brugt til at rose eller ridse de lokale politikere.

I Slagelse kom der for 3 år siden et politisk systemskifte fra ’blå’ til ’rød’, og i denne periode er Slagelses placering iflg. DI af en eller anden grund dalet betragteligt. Men der er tilsyneladende ikke sket nogen ændringer i servicering af de lokale virksomheder?

Hvordan kan Slagelse så styrtdykke i den grad på 3 år?

Nogle vil måske påstå, at det skyldes, at der er kommet en socialdemokratisk borgmester i stedet for en fra Venstre, og det kan jo være et godt borgerligt indspark i den kommende kommunalvalgkamp.

Kigger man på de øvrige Sjællandske kommuner kan det ses, at de 4 bedst placerede kommuner er repræsenteret af ’blå’ borgmestre, medens de 4 lavest placerede er bestyret af ’røde’ borgmestre.

Der kunne derfor let drages den konklusion, at de ’blå’ er mere vellidt af virksomhederne, i forhold til de ’røde’.

En anden konklusion kunne være den, at ud over at give partistøtte i form af millioner til de fleste borgerlige partier, har Dansk Industri også her en mulighed for at give en skjult (gratis) partistøtte oveni millionerne. Husk, at det er en selvbestaltet undersøgelse som DI suverænt bestemmer udformningen og indholdet af.

Slagelse kommune etablerede i 2015 Slagelse Erhvervscenter a/s, hvis opgave bl.a. er at skabe en positiv kontakt til kommunens virksomheder.

Slagelse har årligt omkring 8 til 10 mil. kr. til køb af serviceydelser hos centret.

Man kunne måske bruge resultaterne i DI’s tilfredshedsundersøgelse til at konstatere, at Slagelses skatteyderkroner til SEC måske kunne være brugt bedre.

Indtil nu, har Slagelse betalt mellem 45 til 50 mil. kr. for SEC’s service, og 2021 og 2022 koster det yderligere godt 16 mil. kr.

Til orientering kan det nævnes, at Sorø, som er den bedst placerede kommune på Sjælland ikke har et erhvervscenter.

Et argument med, at hvis vi ikke havde Slagelse Erhvervscenter a/s ville det gå meget værre, duer vist ikke helt her.

Johnny Gregersen

Konge-Åsen 19

4230 Skælskør