Hvad koster en flygtning?

Hvad koster en flygtning?

Desværre er det dét spørgsmål, der oftest bliver stillet når emnet til stadighed diskuteres.

Spørgsmålet burde i stedet være: Hvordan hjælper vi en flygtning?

Slagelse bliver i øjeblikket fremhævet som den kommune i landet, der er bedst til at få flygtninge ind på arbejdsmarkedet. Så her må der trods at have været tænkt: Hvordan får man en flygtning i arbejde? Det er jo en begyndelse, men der skal gøres meget mere, hvis flygtningeintegrationen skal lykkedes.

Det kniber desværre gevaldigt med at håndtere flygtningeproblematikken. Det gælder både lokalt, nationalt, europæisk, og internationalt. Alle påberåber sig vilje til at ville hjælpe, men herefter hører fællesskabet desværre op. Alt sammen med den konsekvens, at flygtningestrømmene styres af tilfældige påvirkninger fra kamphandlinger, menneskesmuglere og enkeltlandes mere eller mindre restriktive behandlinger af flygtningene.

I Danmark har regeringen besluttet at sende flygtningeproblemet ud til de enkelte kommuner og her melder borgmestre af både blå og rød observans, at de nytilkomne belaster den i forvejen betrængte kommunale økonomi i negativ retning.

Historien er egentlig ’business as usual’. Regering og folketing vedtager højt besungne love, - og tørrer herefter økonomien af på kommunerne.

Denne gang er temaet så flygtninge.

Hvor kunne det være befriende, hvis man for en gang skyld seriøst brugte artiklens overskrift og reelt beregnede og gav kommunerne de beløb der skal til for at de kan udføre en anstændig og menneskelig flygtningepolitik.

Uden at det skal gå ud over andre svage grupper i kommunerne!

Tankegangen er dog ikke helt fremmed på Christiansborg, hvor Enhedslisten vil stille forslag til finansloven om, at kommunerne skal dækkes krone for krone i forbindelse med integrationen af flygtninge.

Så må vi se om det har nogen ’gang på jorden’.

Det ville være fantastisk, hvis tankegangen også havde ’gang på jorden’ på jorden i EU-landene.

Man har nu i ugevis i EU-regi diskuteret, hvor de tilkomne flygtninge skal placeres. Selv 120.000 personer, kan man ikke finde ud af at fordele uden store uenigheder.

I EU er det pengene, der styrer, og det kunne måske være en løsning at binde et REALISTISK beløb op på hver flygtning, så enkeltstater, rige som fattige, ikke blev belastet af tilgangen af nye borgere.

Har EU så råd til det?

Nogle gang er der penge til rådighed. Man har lige kompenseret EU’s landmænd med 3,8 mia. kr. p.g.a. manglende indtjening i forbindelse med Rusland-konflikten. Den finansielle sektor er ligeledes blevet tilgodeset med milliarder under finanskrisen.

Skulle der måske ikke kunne findes en enkelt milliard eller 5 til at behandle flygtningene anstændigt?

- og kunne de røde og blå borgmestre ikke prikke til deres folketingsmedlemmer her i Danmark og ikke bare slagte Enhedslistens nationale forslag i det partitaktiske spil?

Klimakost kan gøre en forskel

Slagelse kommune: Byrådet vedtog på byrådsmødet 26. oktober sidste år at koble sig på KlimaPlus ordningen, som Danmarks Naturfredningsforening står for. Det var blot tredje gang, Enhedslisten stillede forslaget i den nuværende byrådsgruppe, men man siger jo også, at tredje gang er lykkens gang.

Slagelse var klimakommune fra 2009 til 2015, men droppede ud under det tidligere byråd. På trods af at det faktisk gik over al forventning med at efterleve kravene!

Jeg vil gerne slå et slag for, at Slagelse begynder at arbejde med økologisk klimakost. Selvfølgelig går vi efter guldet hos alle vores madleverandører, institutioner og kantiner (det økologiske guldmærke = 90-100% økologi), men vi kan samtidig arbejde for, at kostens sammensætning bliver mere klimavenlig. Og et andet og meget vigtigt aftryk vil der med denne proces også vise sig: Sundhedsfordelene.

Alt harmonerer så fint med de nye kostråd fra Fødevarestyrelsen, som lige er udkommet i januar.

En klimavenlig kost er en kost, der gennem produktionen belaster klimaet mindst muligt. Og plantekost bidrager som udgangspunkt positivt til CO 2-reduktionen via fotosyntesen, mens der ved kødproduktion (dyrets udånding gennem dets levetid) udledes CO 2 til atmosfæren.

Klimakost er altså en kost med mindre kød og mere grønt. Så enkelt kan det siges.

Dette betyder ikke, at vi alle skal blive veganere, men hvis vi ser på, hvordan kosten er sammensat, og begynder at regne lidt på det, er danskerne langt fra en klimavenlig OG ernæringsrigtig kost. Samtidig kan mange af vores livsstilssygdomme forebygges, ja ofte ligefrem kunne helbredes gennem en mere grøn og fornuftig sammensat kost. Og det er her, vi i Slagelse Kommune kunne gøre den helt store forskel, hvis vi ville.

Klima og sundhed spiller godt sammen, og det skal vi udnytte. Der er således flere fordele ved at se på klimakost og dets muligheder. Alle argumenter peger i den retning lige nu. Og med vores nye ordfører Mai Villadsen i spidsen for Enhedslisten, vil vi have alle forudsætninger for at kunne slå et slag for det på Borgen på samme tid, er jeg sikker på.

 

Helene Gerup, Enhedslisten i Slagelse

Omø Havnevej 43

Omø

Et markant socialt fremskridt

Flere mennesker i Slagelse Kommune får tilkendt førtidspension. 426 i 2020 mod 276 i 2019, 213 i 2018 og 234 i 2017. Enhedslisten fik afsat penge til flere førtidspensioner på budgettet for 2020, da borgmesteren manglede et mandat i at få en budgetaftale i hus. Pengene er fastholdt i budgetaftalen for 2021, og på det seneste møde i Social- og Beskæftigelsesudvalget var der enighed blandt partierne om at rose kommunens medarbejdere for at »få afklaret borgerne til førtidspension«.

Hvad der før var besværligt, er nu blevet nemmere for de mange mennesker, der er ramt af sygdom, fysisk eller psykisk eller måske begge dele.

De får nu afklaret deres sag efter måske mange års sagsbehandling.

Det er et markant socialt fremskridt, som giver folk mere ro om deres sociale situation og bedre økonomiske forhold.

Thomas Clausen

Byrådsmedlem for Enhedslisten

Formand for Social- og Beskæftigelsesudvalget

 

Guide, pressionsmiddel eller skjult partistøtte?

Så kom den årlige selvbestaltede karakterbog for kommunerne udgivet af Dansk Industri.

Rapporten angiver en placering for, hvor tilfreds de lokale virksomheder er med deres kommune på forskellige områder, som DI har valgt.

Slagelse er her placeret som nr. 81 ud af 93 kommuner, og alt efter, hvor man er placeret bliver disse placeringer politisk brugt til at rose eller ridse de lokale politikere.

I Slagelse kom der for 3 år siden et politisk systemskifte fra ’blå’ til ’rød’, og i denne periode er Slagelses placering iflg. DI af en eller anden grund dalet betragteligt. Men der er tilsyneladende ikke sket nogen ændringer i servicering af de lokale virksomheder?

Hvordan kan Slagelse så styrtdykke i den grad på 3 år?

Nogle vil måske påstå, at det skyldes, at der er kommet en socialdemokratisk borgmester i stedet for en fra Venstre, og det kan jo være et godt borgerligt indspark i den kommende kommunalvalgkamp.

Kigger man på de øvrige Sjællandske kommuner kan det ses, at de 4 bedst placerede kommuner er repræsenteret af ’blå’ borgmestre, medens de 4 lavest placerede er bestyret af ’røde’ borgmestre.

Der kunne derfor let drages den konklusion, at de ’blå’ er mere vellidt af virksomhederne, i forhold til de ’røde’.

En anden konklusion kunne være den, at ud over at give partistøtte i form af millioner til de fleste borgerlige partier, har Dansk Industri også her en mulighed for at give en skjult (gratis) partistøtte oveni millionerne. Husk, at det er en selvbestaltet undersøgelse som DI suverænt bestemmer udformningen og indholdet af.

Slagelse kommune etablerede i 2015 Slagelse Erhvervscenter a/s, hvis opgave bl.a. er at skabe en positiv kontakt til kommunens virksomheder.

Slagelse har årligt omkring 8 til 10 mil. kr. til køb af serviceydelser hos centret.

Man kunne måske bruge resultaterne i DI’s tilfredshedsundersøgelse til at konstatere, at Slagelses skatteyderkroner til SEC måske kunne være brugt bedre.

Indtil nu, har Slagelse betalt mellem 45 til 50 mil. kr. for SEC’s service, og 2021 og 2022 koster det yderligere godt 16 mil. kr.

Til orientering kan det nævnes, at Sorø, som er den bedst placerede kommune på Sjælland ikke har et erhvervscenter.

Et argument med, at hvis vi ikke havde Slagelse Erhvervscenter a/s ville det gå meget værre, duer vist ikke helt her.

Johnny Gregersen

Konge-Åsen 19

4230 Skælskør