En moderne molbohistorie fra Slagelse

En moderne molbohistorie

fra Slagelse.

Scenen er hjemmet hos en ældre slagelseborger, der efter endt hospitalsophold er blevet visiteret til hjemmehjælp i forbindelse med hjemsendelsen til sit eget hjem.

En af de visiterede hjælpefunktioner er at hjælpe med at tilberede måltiderne samt sørge for oprydningen efter måltiderne.

Hjælp til madindkøb dukker op på anden vis.

Nå, tilbage til køkkenet og oprydningen og opvasken.

En dag stod der pludselig to kopper i køkkenet i stedet for sædvanligvis kun én, og hjemmehjælpen måtte, sikkert iflg. en intern instruks, gå ind i stuen til den ældre person og forhøre sig om hun havde haft gæster. Dette kunne den ældre bekræfte, hvorpå hjemmehjælperen derefter kunne oplyse, at så måtte hun ikke vaske den ene kop op.

Man fristes til at skrive: :-O

Havde historien stået i en skolebog kunne man grine ad den, ligesom de molbohistorier, der kan læses om i nogle af vore ældre skolebøger.

Her er desværre tale om den skinbarlige virkelighed i dagens Danmark, hvor vi hylder effektivitet og værdighed overfor de ældre.

Der er sikkert ikke mange læsere, der ikke kan se det groteske i denne situation.

 

Spørgsmålet er så, hvordan sådan en situation kan opstå.

Er hjemmehjælperen doven og gider hun ikke at vaske koppen op?

Næppe. Et hvert normalt menneske ville hellere vaske en kop op i stedet for at bruge tid på en evt. konfrontation med en medborger.

Er der en instruks, der tilsiger, at hjemmehjælperen ikke må vaske to kopper op i stedet for én?

Næppe. Det kan tænkes, at der er regler for, at hjemmehjælpen ikke må vaske op efter gæster.

En regel med en vis fornuft, hvis det drejede sig om et større middagsselskab, og hvis der stod en stor opvask dag efter dag.

Er det kommunalpolitikernes mening, at en situation som den beskrevne er den velfærd, man vil yde overfor syge, svage og ældre i Slagelse kommune?

Næppe. Der kan dog måske være situationer, hvor lokalpolitikerne i deres nedskæringsiver ikke lige forbinder nedskæringer med en kommunal opvaskesituation hos en ældre borger, - men alligevel.

Eller er det et resultat af hele den omvæltning, der er sket i og på det offentlige område i Danmark efter smitten med ’New Public Management’ blev overført fra Margaret Thatchers kulsorte konservative politik i England.  (se her)

 

Det sidste synes mest sandsynligt.

En hvilken som helst hjemmehjælper ville før dette systems indførsel selvfølgelig tage hele opvasken og sandsynligvis også have hjulpet med at købe maden ind.

 

Der er igen brug for sund fornuft, som også var moralen i de gamle molbohistorier.

Klimakost kan gøre en forskel

Slagelse kommune: Byrådet vedtog på byrådsmødet 26. oktober sidste år at koble sig på KlimaPlus ordningen, som Danmarks Naturfredningsforening står for. Det var blot tredje gang, Enhedslisten stillede forslaget i den nuværende byrådsgruppe, men man siger jo også, at tredje gang er lykkens gang.

Slagelse var klimakommune fra 2009 til 2015, men droppede ud under det tidligere byråd. På trods af at det faktisk gik over al forventning med at efterleve kravene!

Jeg vil gerne slå et slag for, at Slagelse begynder at arbejde med økologisk klimakost. Selvfølgelig går vi efter guldet hos alle vores madleverandører, institutioner og kantiner (det økologiske guldmærke = 90-100% økologi), men vi kan samtidig arbejde for, at kostens sammensætning bliver mere klimavenlig. Og et andet og meget vigtigt aftryk vil der med denne proces også vise sig: Sundhedsfordelene.

Alt harmonerer så fint med de nye kostråd fra Fødevarestyrelsen, som lige er udkommet i januar.

En klimavenlig kost er en kost, der gennem produktionen belaster klimaet mindst muligt. Og plantekost bidrager som udgangspunkt positivt til CO 2-reduktionen via fotosyntesen, mens der ved kødproduktion (dyrets udånding gennem dets levetid) udledes CO 2 til atmosfæren.

Klimakost er altså en kost med mindre kød og mere grønt. Så enkelt kan det siges.

Dette betyder ikke, at vi alle skal blive veganere, men hvis vi ser på, hvordan kosten er sammensat, og begynder at regne lidt på det, er danskerne langt fra en klimavenlig OG ernæringsrigtig kost. Samtidig kan mange af vores livsstilssygdomme forebygges, ja ofte ligefrem kunne helbredes gennem en mere grøn og fornuftig sammensat kost. Og det er her, vi i Slagelse Kommune kunne gøre den helt store forskel, hvis vi ville.

Klima og sundhed spiller godt sammen, og det skal vi udnytte. Der er således flere fordele ved at se på klimakost og dets muligheder. Alle argumenter peger i den retning lige nu. Og med vores nye ordfører Mai Villadsen i spidsen for Enhedslisten, vil vi have alle forudsætninger for at kunne slå et slag for det på Borgen på samme tid, er jeg sikker på.

 

Helene Gerup, Enhedslisten i Slagelse

Omø Havnevej 43

Omø

Et markant socialt fremskridt

Flere mennesker i Slagelse Kommune får tilkendt førtidspension. 426 i 2020 mod 276 i 2019, 213 i 2018 og 234 i 2017. Enhedslisten fik afsat penge til flere førtidspensioner på budgettet for 2020, da borgmesteren manglede et mandat i at få en budgetaftale i hus. Pengene er fastholdt i budgetaftalen for 2021, og på det seneste møde i Social- og Beskæftigelsesudvalget var der enighed blandt partierne om at rose kommunens medarbejdere for at »få afklaret borgerne til førtidspension«.

Hvad der før var besværligt, er nu blevet nemmere for de mange mennesker, der er ramt af sygdom, fysisk eller psykisk eller måske begge dele.

De får nu afklaret deres sag efter måske mange års sagsbehandling.

Det er et markant socialt fremskridt, som giver folk mere ro om deres sociale situation og bedre økonomiske forhold.

Thomas Clausen

Byrådsmedlem for Enhedslisten

Formand for Social- og Beskæftigelsesudvalget

 

Guide, pressionsmiddel eller skjult partistøtte?

Så kom den årlige selvbestaltede karakterbog for kommunerne udgivet af Dansk Industri.

Rapporten angiver en placering for, hvor tilfreds de lokale virksomheder er med deres kommune på forskellige områder, som DI har valgt.

Slagelse er her placeret som nr. 81 ud af 93 kommuner, og alt efter, hvor man er placeret bliver disse placeringer politisk brugt til at rose eller ridse de lokale politikere.

I Slagelse kom der for 3 år siden et politisk systemskifte fra ’blå’ til ’rød’, og i denne periode er Slagelses placering iflg. DI af en eller anden grund dalet betragteligt. Men der er tilsyneladende ikke sket nogen ændringer i servicering af de lokale virksomheder?

Hvordan kan Slagelse så styrtdykke i den grad på 3 år?

Nogle vil måske påstå, at det skyldes, at der er kommet en socialdemokratisk borgmester i stedet for en fra Venstre, og det kan jo være et godt borgerligt indspark i den kommende kommunalvalgkamp.

Kigger man på de øvrige Sjællandske kommuner kan det ses, at de 4 bedst placerede kommuner er repræsenteret af ’blå’ borgmestre, medens de 4 lavest placerede er bestyret af ’røde’ borgmestre.

Der kunne derfor let drages den konklusion, at de ’blå’ er mere vellidt af virksomhederne, i forhold til de ’røde’.

En anden konklusion kunne være den, at ud over at give partistøtte i form af millioner til de fleste borgerlige partier, har Dansk Industri også her en mulighed for at give en skjult (gratis) partistøtte oveni millionerne. Husk, at det er en selvbestaltet undersøgelse som DI suverænt bestemmer udformningen og indholdet af.

Slagelse kommune etablerede i 2015 Slagelse Erhvervscenter a/s, hvis opgave bl.a. er at skabe en positiv kontakt til kommunens virksomheder.

Slagelse har årligt omkring 8 til 10 mil. kr. til køb af serviceydelser hos centret.

Man kunne måske bruge resultaterne i DI’s tilfredshedsundersøgelse til at konstatere, at Slagelses skatteyderkroner til SEC måske kunne være brugt bedre.

Indtil nu, har Slagelse betalt mellem 45 til 50 mil. kr. for SEC’s service, og 2021 og 2022 koster det yderligere godt 16 mil. kr.

Til orientering kan det nævnes, at Sorø, som er den bedst placerede kommune på Sjælland ikke har et erhvervscenter.

Et argument med, at hvis vi ikke havde Slagelse Erhvervscenter a/s ville det gå meget værre, duer vist ikke helt her.

Johnny Gregersen

Konge-Åsen 19

4230 Skælskør