Halslagtning

Halslagtning

Under stor mediebevågenhed blev fyrtårnsprojektet Slagelse Park introduceret på Slagelse Rådhus sidste torsdag.

Et nyt drømmeprojekt er sendt i luften, og der er stor begejstring for sagen, - nogle steder.

Formanden for Slagelses Idræts Råd Jørn C. Nielsen kalder det iflg. Søndagsavisen for en spændende sag. I samme artikel beklager han, at Slagelse iflg. IDAN’s store idrætsundersøgelse på landsplan ligger i bunden m.h.t. idrætsfaciliteter.

Dette vil det nye projekt kunne råde bod på iflg. formanden, hvilket måske også er tilfældet på nogle områder.

I 700 millioner kroners projektet indgår bl.a., at Slagelsehallen skal rives ned for at gøre plads til et nyt rådhus.

I den ovennævnte undersøgelse kan man læse, at antallet af indbyggere pr. sportshal for Slagelses vedkommende er 3954. Der opereres i rapporten med 3 kategorier. God placering: mindre end 2.000 indbyggere pr. hal. Mellem placering: 2.000 til 4.000. Bundplacering: over 4.000.

Slagelse ligger, som Jørn C. Nielsen nævner allerede nu tæt på en bundplacering.

River man Slagelsehallen ned, vil det betyde, at der vil være 4.162 indbyggere om hver hal i Slagelse kommune. Her skal man så yderligere tænke på, at det er i selve Slagelse by, der bliver fjernet en hal, d.v.s. at antallet af brugere i de øvrige Slagelsebyhaller vil stige markant.

Trods Citat:”et kedeligt ydre fra DDR tiden” er Slagelsehallen dog trods alt i brug og funktionsdygtig.

Slagelse hallen Slagelse Hallen. For grim til idræt?

Et stort skridt fremad

Flere borgere får tildelt førtidspension. Det er et socialpolitisk fremskridt, ikke mindst fordi mange af borgerne har været igennem meget langvarige og unødvendigt langvarige forløb på kontanthjælp og i ressourceforløb.

I Slagelse kommune ser tallene således ud for tilgang til førtidspensioner:

2016: 144

2017: 242

2018: 214

2019: 283

Kilde: jobindsats.dk.

I 2016 blev der indgået et budgetforlig mellem Venstre, DF, Liberal Alliance, SF og Enhedslisten om øget tilgang til førtidspension fra 2017. Dengang var det en udbredt opfattelse, at der ville blive tale om kort oprydning i ophobede sager, men det har vist sig, at det forholder sig anderledes. Der er tale om et stort efterslæb i Slagelse kommune i forhold til de kommuner, som Slagelse normalt sammenlignes med. Der er tale om et efterslæb på over 700 personer i tiårsperioden fra 2009 til 2018.

Der var fokus på social- og beskæftigelsesområdet under budgetforhandlingerne i 2019. I budgetaftalen for 2020 mellem Socialdemokratiet, SF, Liberal Alliance og Enhedslisten endte det heldigvis med fortsat fokus på tildelingen af førtidspensioner, ikke bare som en hensigtserklæring, men også med tilførsel af penge til området. I Enhedslisten glæder vi os over de tre andre partiers imødekommenhed på dette punkt.

 

Thomas Clausen

Byrådsmedlem for Enhedslisten

Socialt tyveri

Debat

SLAGELSE: Artiklen i fredags om SAB og frasalg af boligafdelingen Schackenborgvænge i Slagelse til private investorer kalder på en reaktion. SAB udviser en ualmindelig stor »rettidig omhu« for at opfylde ghettoplanen ved at sælge hele 10 år, før fristen udløber. Hvorfor dog?

Har SAB ikke tænkt på, at en ny regering, eller dens parlamentariske grundlag, kunne have et andet syn på ghettoloven?

Socialdemokraterne vil kun en smule integration og tror fejlagtigt, at det kan opnås ved at rive gode boliger ned eller privatisere dem - ren Liberal Alliance-politik. Og hvad vil SF? Og de Radikale?

Vi i Enhedslisten vil bevare gode boliger og bevare dem på fællesskabets hænder. Integration bedres ikke af symbolpolitik som ghettoloven. Det koster dyrt at føre ghettoloven ud i livet, og en del af pengene stjæles direkte fra Landsbyggefonden og dermed lejerne, som bliver de store tabere i det her symbolpolitiske spil. Disse penge kunne i stedet bruges på de ungdoms- og ældreboliger, som SAB taler så varmt for.

Desuden mener adskillige forskere, at begreber som »ghettoer« og »parallelsamfund« er politikerskabte størrelser, som ikke giver nogen mening. Problemer i sociale boligbyggerier udspringer altid af de aktuelle, sociale forhold, og dem ændrer man ikke på ved at rive gode boliger ned eller sælge dem fra til private. Og er de grundlæggende etnisk diskriminerende kriterier i »ghettoloven« overhovedet forenelige med dansk ret? Det burde boligselskaberne sammen afprøve ved en retsinstans, inden de begynder at føre lovgivningen ud i livet.

Læge Bodil Steenberger

Bestyrelsesmedlem i Enhedslisten Slagelse

Slagelse hænger i klimabremsen

Debat

SLAGELSE: 70 procent reduktion i 2030 er målet for regeringsforhandlingerne i øjeblikket.

Det er resten af denne byrådsperiode plus to byrådsperioder mere…..

Enhedslistens forudsætning for at stemme på John Dyrby var, at der blev gjort noget ved den grønne omstilling, og der blev nedsat et udvalg til at fremme dette. Nu er der næsten gået to år siden kommunalvalget, og udvalget er IKKE kommet i gang med arbejdet. De har holdt et stiftende møde.

Med det tempo kommer Slagelse overhovedet ikke i mål i 2030.

Slagelse er IKKE blevet KlimaPlus kommune (kampagne fra Dansk Naturfredningsforening).

Danmarks Naturfredningsforening og Praktisk Økologi står bag initiativet »Giftfri have«. Ålborg, Furesø, Albetslund, Vordingborg og Høje-Tåstrup er tilmeldt.

Albertslund har IKKE brugt sprøjtegift siden 1998….

Der er ikke lavet nævneværdige grønne tiltag i denne byrådsperiode, selv om der er et såkaldt grønt flertal. Der bør være mindst et grønt tiltag på hvert eneste byrådsmøde, hvis målet skal nås i 2030.

Enhedslisten fik vedtaget 14 solcelleprojekter på kommunens tage i sidste byrådsperiode. Det har nu taget mere end fire år at få gennemført.

Engang blev der udarbejdet et grønt regnskab for kommunen, som blev nedprioriteret af blå blok i sidste byrådsperiode.

Engang havde kommunen en masse biler på el.

Roskilde har nu busser på el.

Det er på tide at komme i gang, som de unge demonstranter kræver.

SK-Forsyning er endelig kommet i gang med solvarme, men også her er der plads til forbedring.

Kommunen køber sort strøm af SK-Forsyning. Det bør ændres.

Bent Carlsen

Højen 26, Korsør

Tidigere formand Blik & Rør,

Slagelse Afd.

Medlem af Enhedslisten