Den ene hånd ved ikke, hvad den anden gør.

Den ene hånd ved ikke,

hvad den anden gør,

- eller gør den?

I den senere tid har der lydt nye toner fra især partiet Venstre omkring børn og unges uddannelse i Slagelse. Borgmester Stén Knuth har ved flere lejligheder i Sjællandske givet udtryk for, at der skal sættes ind med forbedringer på folkeskoleområdet.

Og i et af udvalgsformanden Johnny Perssons(V) igen igen nedgørende læserbreve til socialdemokraten John Dyrby (Sjællandske 25/8) bliver Venstres ’storslåede’ indsats på området præciseret.

I 2015 igangsattes processen ”gør en god skole bedre”. Der er holdt temamøder i januar og marts om tidlig indsats og Task Force og ”Drop-Out” indsatser. Specifikke mål, som indgår i områdernes udviklingssamtaler er det også blevet til. På det teoretiske plan er der iflg. JP sket en hel masse, både med danske og engelske begreber.

At der er behov for store forbedringer i den kommunale folkeskole i Slagelse er ingen tvivl om.

Slagelse har og vil i de kommende år stå med et kæmpeproblem med unge, der går ud af folkeskolen med et karaktergrundlag, der forhindre dem i at komme videre i uddannelsessystemet.

Dette problem er yderligere forstærket ved indførslen af adgangskrav på erhvervsuddannelserne og på gymnasieområdet.

Tosprogede elever udgør samtidig i statistikken en større del af gruppen af ’strandede’ unge.

Derfor skriger det til himmelen, når man i dagens Sjællandske (26/8) kan læse, at et flertal i uddannelsesudvalget går ind for, at man kan øge klassestørrelsen for modtagerklasser fra 12 til 18 elever.

Argumentet herfor er, at ellers vil omkostningerne til folkeskolen blive for store!

Man kommer her i tanke om et ældre citat: ”Hvis du synes uddannelse er dyr, så prøv uvidenhed.”

Om der er tale om uvidenhed i uddannelsesudvalget er svært at vurdere, men professionelle folk på uddannelsesområdet er ikke i tvivl om, at en forøgelse af klassekoefficienten fra 12 til 18 i klasser med ikke dansktalende børn er en forringelse ud over alle grænser. Hvis aldersspredningen i modtagerklasserne samtidig øges, er betingelserne for en optimal undervisning yderligere forringet.

Er det det man mener, når man i flotte vendinger fra Johnny Persson og Venstre proklamerer, at vi i Slagelse skal gøre en tidlig indsats for at forbedre undervisningskvaliteten.

At kunne dansk så tidligt som muligt er en grundforudsætning for videre indlæring! Hvorfor skal der spares her?

Det er her, der bør tildeles ressourcer i stedet, hvis de fine ord skal omsættes til handling.

Klassekoefficienter på omkring 18 elever er en god størrelse for normalklasser i folkeskolen. Men her har man i Slagelse også skudt helt ved siden af, idet man på mange skoler operere med klassestørrelser nær de tilladte 28 elever med én voksen, ofte uuddannet, med minimal forberedelsestid til at varetage undervisningen.

Hvis man tror, at man kan forbedre folkeskolen i Slagelse under disse betingelser burde man nok have sine skolepenge tilbage.

Og a pro pos penge. Det er det præcis det der skal til!

Det har den borgerlige blok jo ikke haft betænkeligheder med i denne valgperiode, når der skulle investeres i erhvervslivet.

Invester i folkeskolen!

Klimakost kan gøre en forskel

Slagelse kommune: Byrådet vedtog på byrådsmødet 26. oktober sidste år at koble sig på KlimaPlus ordningen, som Danmarks Naturfredningsforening står for. Det var blot tredje gang, Enhedslisten stillede forslaget i den nuværende byrådsgruppe, men man siger jo også, at tredje gang er lykkens gang.

Slagelse var klimakommune fra 2009 til 2015, men droppede ud under det tidligere byråd. På trods af at det faktisk gik over al forventning med at efterleve kravene!

Jeg vil gerne slå et slag for, at Slagelse begynder at arbejde med økologisk klimakost. Selvfølgelig går vi efter guldet hos alle vores madleverandører, institutioner og kantiner (det økologiske guldmærke = 90-100% økologi), men vi kan samtidig arbejde for, at kostens sammensætning bliver mere klimavenlig. Og et andet og meget vigtigt aftryk vil der med denne proces også vise sig: Sundhedsfordelene.

Alt harmonerer så fint med de nye kostråd fra Fødevarestyrelsen, som lige er udkommet i januar.

En klimavenlig kost er en kost, der gennem produktionen belaster klimaet mindst muligt. Og plantekost bidrager som udgangspunkt positivt til CO 2-reduktionen via fotosyntesen, mens der ved kødproduktion (dyrets udånding gennem dets levetid) udledes CO 2 til atmosfæren.

Klimakost er altså en kost med mindre kød og mere grønt. Så enkelt kan det siges.

Dette betyder ikke, at vi alle skal blive veganere, men hvis vi ser på, hvordan kosten er sammensat, og begynder at regne lidt på det, er danskerne langt fra en klimavenlig OG ernæringsrigtig kost. Samtidig kan mange af vores livsstilssygdomme forebygges, ja ofte ligefrem kunne helbredes gennem en mere grøn og fornuftig sammensat kost. Og det er her, vi i Slagelse Kommune kunne gøre den helt store forskel, hvis vi ville.

Klima og sundhed spiller godt sammen, og det skal vi udnytte. Der er således flere fordele ved at se på klimakost og dets muligheder. Alle argumenter peger i den retning lige nu. Og med vores nye ordfører Mai Villadsen i spidsen for Enhedslisten, vil vi have alle forudsætninger for at kunne slå et slag for det på Borgen på samme tid, er jeg sikker på.

 

Helene Gerup, Enhedslisten i Slagelse

Omø Havnevej 43

Omø

Et markant socialt fremskridt

Flere mennesker i Slagelse Kommune får tilkendt førtidspension. 426 i 2020 mod 276 i 2019, 213 i 2018 og 234 i 2017. Enhedslisten fik afsat penge til flere førtidspensioner på budgettet for 2020, da borgmesteren manglede et mandat i at få en budgetaftale i hus. Pengene er fastholdt i budgetaftalen for 2021, og på det seneste møde i Social- og Beskæftigelsesudvalget var der enighed blandt partierne om at rose kommunens medarbejdere for at »få afklaret borgerne til førtidspension«.

Hvad der før var besværligt, er nu blevet nemmere for de mange mennesker, der er ramt af sygdom, fysisk eller psykisk eller måske begge dele.

De får nu afklaret deres sag efter måske mange års sagsbehandling.

Det er et markant socialt fremskridt, som giver folk mere ro om deres sociale situation og bedre økonomiske forhold.

Thomas Clausen

Byrådsmedlem for Enhedslisten

Formand for Social- og Beskæftigelsesudvalget

 

Guide, pressionsmiddel eller skjult partistøtte?

Så kom den årlige selvbestaltede karakterbog for kommunerne udgivet af Dansk Industri.

Rapporten angiver en placering for, hvor tilfreds de lokale virksomheder er med deres kommune på forskellige områder, som DI har valgt.

Slagelse er her placeret som nr. 81 ud af 93 kommuner, og alt efter, hvor man er placeret bliver disse placeringer politisk brugt til at rose eller ridse de lokale politikere.

I Slagelse kom der for 3 år siden et politisk systemskifte fra ’blå’ til ’rød’, og i denne periode er Slagelses placering iflg. DI af en eller anden grund dalet betragteligt. Men der er tilsyneladende ikke sket nogen ændringer i servicering af de lokale virksomheder?

Hvordan kan Slagelse så styrtdykke i den grad på 3 år?

Nogle vil måske påstå, at det skyldes, at der er kommet en socialdemokratisk borgmester i stedet for en fra Venstre, og det kan jo være et godt borgerligt indspark i den kommende kommunalvalgkamp.

Kigger man på de øvrige Sjællandske kommuner kan det ses, at de 4 bedst placerede kommuner er repræsenteret af ’blå’ borgmestre, medens de 4 lavest placerede er bestyret af ’røde’ borgmestre.

Der kunne derfor let drages den konklusion, at de ’blå’ er mere vellidt af virksomhederne, i forhold til de ’røde’.

En anden konklusion kunne være den, at ud over at give partistøtte i form af millioner til de fleste borgerlige partier, har Dansk Industri også her en mulighed for at give en skjult (gratis) partistøtte oveni millionerne. Husk, at det er en selvbestaltet undersøgelse som DI suverænt bestemmer udformningen og indholdet af.

Slagelse kommune etablerede i 2015 Slagelse Erhvervscenter a/s, hvis opgave bl.a. er at skabe en positiv kontakt til kommunens virksomheder.

Slagelse har årligt omkring 8 til 10 mil. kr. til køb af serviceydelser hos centret.

Man kunne måske bruge resultaterne i DI’s tilfredshedsundersøgelse til at konstatere, at Slagelses skatteyderkroner til SEC måske kunne være brugt bedre.

Indtil nu, har Slagelse betalt mellem 45 til 50 mil. kr. for SEC’s service, og 2021 og 2022 koster det yderligere godt 16 mil. kr.

Til orientering kan det nævnes, at Sorø, som er den bedst placerede kommune på Sjælland ikke har et erhvervscenter.

Et argument med, at hvis vi ikke havde Slagelse Erhvervscenter a/s ville det gå meget værre, duer vist ikke helt her.

Johnny Gregersen

Konge-Åsen 19

4230 Skælskør