Bægeret er fuldt, - Havnekejer er i hvert fald.

Bægeret er fuldt,

 

- havnekajen er

 

i hvert fald!

 korsørskrot

Efter at have set og hørt på og lugtet til bunker med skrot på havnen i Korsør er det blevet for meget for en stor gruppe af borgere.

De har nu sendt følgende klage til Slagelse Kommune:

Korsør d.15-6 2018
 
KLAGE TIL SLAGELSE KOMMUNE OVER SKROTFIRMA
 
Klage vedrørende firmaet Helsingør Jern & Metal A/S's aktiviteter på Korsør Havn, Inderhavnen. I 2013 har Slagelse Kommune ved miljøsagsbehandler Lotte Eriksen givet tilladelse (miljøgodkendelse) til oplagring og udskibning af metalskrot fra Korsør Inderhavn. Godkendelsen er givet til en forventet mængde skrot, og de afledte effekter af oplagring og lastning af skrottet på skib er ikke af kommunen vurderet til at give væsentlige støj-, lugt-, støv- og forureningsgener. Vi har i Korsør nu levet med skrothåndteringen i ca. 5 år, og vi mener, at skrotmængderne nu er blevet så store (ifølge HJM's direktørs udtalelse til sn.dk den 13.4.2018 helt op til 50000 tons årligt), at miljøgodkendelsen ikke mere er dækkende for virksomhedens aktiviteter. Mængden af skrot er ifølge miljøgodkendelsens tabel 1 på side 5 forventet til at blive på ca. 4450 tons pr år. Dette tal er for længst overskredet, og alle de vurderinger, der er lavet i forbindelse med evt. gener, må derfor antages ikke mere at være gældende. Tilladelsen til oplagring og behandling af skrot er givet for et afskærmet areal på 2100 m2, afgrænset af kajen. Dette areal er primo juni måned udvidet til nær det dobbelte på kajarealet ind mod centrum, og skrotbunkerne er vokset til højder, så det også må formodes, at den tilladte oplagrede mængde pt er overskredet. Den voksende mængde skrot har også haft indvirkning på hyppigheden af tung trafik gennem byen med alle de gener, det giver i form af øget støj og forurening i byen. Sliddet på vejene er vokset, og det vurderes, at mængden af passerende lastbiler (ved lasteevne 25tons) er vokset til, lavt sat, 2000x2 passager årligt svarende til et vejslid på ca 40.000.000 personbilspassager. Generne for beboerne ved tilkørselsvejene er problematisk både i form af støj, dieselos og i form af tiltagende rystelser af bygningerne. Mange kan ikke længere opholde sig i deres haver, men må blive inden døre. Med hensyn til miljøtilladelsens forventninger til gener fra støj, støv, lugt, trafikbelastning og generel forurening er det vores vurdering, at disse nu er langt overskredne. Desuden mener vi ikke, firmaet overholder de forventede arbejdstider, der er nævnt i miljøtilladelsen. Der arbejdes hyppigt udenfor de angivne tidsrum, f.eks om aftenen og i week-enderne, hvor lastningen af skibe tit begynder. Som eksempel kan nævnes, at man den 10.6 startede arbejdet kl 5 en søndag morgen og endnu ikke havde afsluttet det kl. 22. Det giver anledning til gener, der er langtstørre end de, der forventes i miljøvurderingen. Det er derfor vores opfattelse, at firmaet har overskredet de tilladte grænser og vurderinger sat i milljøgodkendelsen, og at der derfor snarest bør udarbejdes en ny miljøvurdering, der omfatter målinger af støj, støvgener, luftforurening og eventuel forurening af Noret med skrotdele og støv. Vi finder det heller ikke hensigtsmæssigt, at firmaet behandler så store mængder skrot i en bymidte, og anbefaler derfor, hvis firmaet vil fortsætte med at behandle så store mængder, at aktiviteterne flyttes til andetsteds, hvor generne ikke vil være så store og ikke have betydning for så mange mennesker. Vi har billeddokumentation for de, efter vores mening, ulovligt oplagrede mængder skrot, og vi har udført støjmålinger flere steder rundt om oplagspladsen og konstateret støj på langt over 80dbA på mere end 50 meters afstand og helt op til peaks på over 100 dbA, både i dag-, aften- og nattetimerne, hvilket er langt over de i miljøgodkendelsen tilladte grænseværdier. Visuelt har vi også kunnet konstatere, hvorledes kranernes arbejde med skrottet genererer meget store mængder støv, som hvirvles op, og ved ugunstige forhold blæser ind over byen og må formodes at være af en ikke uvæsentlig giftighed.
Støjen fra arbejdet er meget kraftig og kan høres i hele indre by og ved specifikke vindforhold helt op til 1000 meter væk. Støjen er til stor gene for mange af de skatteborgere, der bor i området. Det er også vores frygt, at alle de meget store gener kan have negativ effekt på borgernes (både skatteborgere og de børn og unge mennesker, der opholder sig i de nærliggende områder) helbredstilstand både fysisk og psykisk, som al nyere forskning dokumenterer. Det er desuden mange borgeres erfaring, at skrotskibe hyppigt ankommer til havnen ved start på en weekend, og at lastningen derfor påbegyndes på det tidspunkt, hvor folk har mest brug for at rekreere efter ugens arbejde.
 
Underskrevet af 51 medlemmer af FB gruppen ”SKROTTEN UD AF HAVNEN”

Socialt tyveri

Debat

SLAGELSE: Artiklen i fredags om SAB og frasalg af boligafdelingen Schackenborgvænge i Slagelse til private investorer kalder på en reaktion. SAB udviser en ualmindelig stor »rettidig omhu« for at opfylde ghettoplanen ved at sælge hele 10 år, før fristen udløber. Hvorfor dog?

Har SAB ikke tænkt på, at en ny regering, eller dens parlamentariske grundlag, kunne have et andet syn på ghettoloven?

Socialdemokraterne vil kun en smule integration og tror fejlagtigt, at det kan opnås ved at rive gode boliger ned eller privatisere dem - ren Liberal Alliance-politik. Og hvad vil SF? Og de Radikale?

Vi i Enhedslisten vil bevare gode boliger og bevare dem på fællesskabets hænder. Integration bedres ikke af symbolpolitik som ghettoloven. Det koster dyrt at føre ghettoloven ud i livet, og en del af pengene stjæles direkte fra Landsbyggefonden og dermed lejerne, som bliver de store tabere i det her symbolpolitiske spil. Disse penge kunne i stedet bruges på de ungdoms- og ældreboliger, som SAB taler så varmt for.

Desuden mener adskillige forskere, at begreber som »ghettoer« og »parallelsamfund« er politikerskabte størrelser, som ikke giver nogen mening. Problemer i sociale boligbyggerier udspringer altid af de aktuelle, sociale forhold, og dem ændrer man ikke på ved at rive gode boliger ned eller sælge dem fra til private. Og er de grundlæggende etnisk diskriminerende kriterier i »ghettoloven« overhovedet forenelige med dansk ret? Det burde boligselskaberne sammen afprøve ved en retsinstans, inden de begynder at føre lovgivningen ud i livet.

Læge Bodil Steenberger

Bestyrelsesmedlem i Enhedslisten Slagelse

Slagelse hænger i klimabremsen

Debat

SLAGELSE: 70 procent reduktion i 2030 er målet for regeringsforhandlingerne i øjeblikket.

Det er resten af denne byrådsperiode plus to byrådsperioder mere…..

Enhedslistens forudsætning for at stemme på John Dyrby var, at der blev gjort noget ved den grønne omstilling, og der blev nedsat et udvalg til at fremme dette. Nu er der næsten gået to år siden kommunalvalget, og udvalget er IKKE kommet i gang med arbejdet. De har holdt et stiftende møde.

Med det tempo kommer Slagelse overhovedet ikke i mål i 2030.

Slagelse er IKKE blevet KlimaPlus kommune (kampagne fra Dansk Naturfredningsforening).

Danmarks Naturfredningsforening og Praktisk Økologi står bag initiativet »Giftfri have«. Ålborg, Furesø, Albetslund, Vordingborg og Høje-Tåstrup er tilmeldt.

Albertslund har IKKE brugt sprøjtegift siden 1998….

Der er ikke lavet nævneværdige grønne tiltag i denne byrådsperiode, selv om der er et såkaldt grønt flertal. Der bør være mindst et grønt tiltag på hvert eneste byrådsmøde, hvis målet skal nås i 2030.

Enhedslisten fik vedtaget 14 solcelleprojekter på kommunens tage i sidste byrådsperiode. Det har nu taget mere end fire år at få gennemført.

Engang blev der udarbejdet et grønt regnskab for kommunen, som blev nedprioriteret af blå blok i sidste byrådsperiode.

Engang havde kommunen en masse biler på el.

Roskilde har nu busser på el.

Det er på tide at komme i gang, som de unge demonstranter kræver.

SK-Forsyning er endelig kommet i gang med solvarme, men også her er der plads til forbedring.

Kommunen køber sort strøm af SK-Forsyning. Det bør ændres.

Bent Carlsen

Højen 26, Korsør

Tidigere formand Blik & Rør,

Slagelse Afd.

Medlem af Enhedslisten

Frejas tale

1. maj tale

Mange tak fordi jeg måtte komme - Det er jeg meget beæret over.

Jeg står her i dag ikke kun som byrådsmedlem og kandidat til eu-parlamentet. Jeg står her også i dag som arbejder. Jeg har kun været på arbejdsmarkedet i 12 år som uddannet, men jeg er bekymret, når jeg ser på mig selv og mine kollegaer. Kan vi virkelig holde til et helt arbejdsliv, nu når pensionsalderen stiger og stiger? Kan vi holde til et arbejdsliv, hvor profitten er vigtigere end vores arbejdsforhold? Jeg har set flere af mine kollegaer få stress. Jeg har også oplevet det på egen krop. Vi skal nå mere på kortere tid, med færre ansatte og for færre penge. Dette er et ekstrem pres, som de færreste kan holde til i længden. Vi har derfor brug for at der kommer et nyt syn på arbejdskraften. Ved at bruge flere penge på nok arbejdskraft og ordentlige vilkår, vil vi præstere bedre og i flere år uden nedslidning. For nedslidte bliver vi, som det er nu. Om det er hårdt fysisk arbejde, dårligt psykisk arbejdsmiljø eller som jeg fra et arbejde, hvor trusler og vold kan være en del af hverdagen, så har vi alle risiko for at blive nedslidte. Vi bliver derfor nød til at stoppe den stigende pensionsalder, så vi alle kan få en værdi pension. En pension, hvor der er plads og mulighed for at nyde livet uden sygdom. En pension, hvor vi har overskud til vores børnebørn og lære dem om de demokratiske værdier, som 1. maj repræsenterer. 

Jeg har hørt mange sige, at 1. maj ikke er nødvendig længere. Vi har jo fået vores rettigheder. Men med den retning som bliver sat i politik i dag er bekymrende. Er vi ved at sætte vores alle sammens velfærd på spil? Vi må aldrig glemme den kamp vores forældre, bedsteforældre og oldeforældre kæmpede for os. Vi må ikke lade deres kamp være spildt. Vi skal værne om vores rettigheder. Også de rettigheder vi har, når vi bliver syge og ikke længere kan arbejde. Igennem de sidste år er uligheden steget. Nogle bliver rigere og rigere, mens andre bliver fattigere og fattigere. I Danmark lever 64.500 børn i fattigdom - I Slagelse kommune er tallet 1210 børn. Intet barn burde i et velfærdssamfund, som vores, vokse op i fattigdom. Vi kan alle tænke os til, hvilke konsekvenser det har for dem - socialt, fagligt og arbejdsmæssigt. Vores sundhedsvæsen bliver udhulet og dem, som har råd vælger en privat sundhedssikring, så de kommer foran i køen - lidt ligesom en tur i Disneyland. Hvis man har penge, kan man snyde foran. Det bør vi ikke acceptere og vi bør derfor også kæmpe for syge og arbejdsløses rettigheder. Vi kan alle blive syge eller miste vores arbejde, så det er også en kamp for vores egen fremtid. Vi skal derfor støtte og beskytte fagforeningerne, så de kan gå ud og kæmpe for os. 

En af de ting, som fagforeningerne allerede kæmper for er sikring af ordentlig løn og vilkår for alle. Vi står over for at der mangel på arbejdskraft i flere fag. I de kommende år vil er store generationer være på vej på pension. Flere kommune har allerede nu problemer med at skaffe social- og sundhedsassistenter. Vi har derfor brug for hjælp udefra. Vi må ikke forhindre god arbejdskraft i komme til Danmark, men vi skal forhindre, at de arbejder under dårligere vilkår end os andre. For at forhindre social dumping bør vi som land kræve, at overenskomster gælder for alle. Vi skal ikke ende som flere tyskere i dag er endt og blive et land, hvor et begreb som Working Poor eksisterer. Vi skal som land kræve, at EU går foran og sikre arbejdernes vilkår - at menneskets rettigheder som arbejder går forud for den fri bevægelighed og virksomheders indtjening.

Nogle virksomheder spekulerer i at deres indtjening kommer dem selv til gavn og ikke samfundet. Hvis vi ønsker et bedre samfund, må vi alle tage del i det - også dem som tjener mest. Vi bør derfor som land kræve, at alle selskaber betaler skat i det land, hvor de har en indtjening - og dermed blive en del af fællesskabet. Som nyt byrådsmedlem i nabokommunen Næstved lærte jeg hurtigt, at mange af de gode drømme og håb vi har som Byråd for vores kommune ikke kan leves ud i virkeligheden. Fx ønsker vi ikke at handle med firmaer, som ligger i skattely. Det kan vi dog ikke undgå. EU-regler om udbud gælder også i kommuner. Vi kan ikke stille en betingelse om at firmaer skal betale skat før vi vil handle med dem. Vi skal vælge ud fra et økonomisk synspunkt alene. Og så længe EU ikke laver en reel sortliste over lande med skattely, så kan vi ikke undgå handel med usociale selskaber. Som det er nu, så kommer lande af listen lige så snart de siger, at de nok skal gøre det bedre - de skal ikke engang vise at de gør det. Tænk hvis det foregik på samme måde på det danske arbejdsmarked. Jeg kunne lave ulovlige magtanvendelser hver dag og fortsat få lov til det, så længe jeg lovede, at jeg ville forsøge at gøre det bedre. Nej, den var vist ikke gået - og heldigvis for det. 

Heldigvis lever vi i et godt demokratisk land, hvor ytringsfriheden gælder for alle - også dem vi ikke er enige med. Vi kan ikke komme uden om, at der lige om lidt er to valg - eu-parlamentsvalget og folketingsvalget - nu med et nyt parti. Det er derfor vigtigt, at vi som arbejdere råber op i valgkampen og sikrer at den også kommer til at handle om vores rettigheder, vores nedslidning og vores pension. Vi skal blive ved med at forlange at politikerne på borgen og i EU arbejder samme vej, så vi ikke oplever i valgkampen at nogle siger en ting om EU, mens deres partifæller i folketinget stemmer imod selv samme tiltag - fx er de fleste partier i medierne enige om, at skattely er noget skidt, som skal bekæmpes, men for to måneder siden var det kun to partier, som stemte for at ændre i udbudsreglerne, så vi ikke længere er tvunget til at handle med lande i skattely.

Idag skal vi fejre de tidligere kampe og sejre, som nogle af jer var med til - og så skal vi fyldes af mod og energi til at fortsætte og kæmpe videre. 

I må derfor have en rigtig god kampdag og tag kampgejsten med ind i valgkampen. TAK.